Huset

Det var kærlighed ved første blik, da vi så dette hus. En af den slags uforklarlige forbindelser til en material ting, som sætter den rationelle dømmekraft en smule tilbage. Vi var solgt - og huset blev købt.

Forsiden af huset på en sommerdag.

En gammel skole

Huset er en gammel skole fra 1940 - eller rettere: Vores hus er en gymnastiksal med dertilhørende lærerbolig. I 1938 kom der en ny skolelov, som betød at alle elever nu skulle have gymnastik med dertil krævende gymnastiksale. Så vores hus blev opført som tillæg til den eksisterende landskole fra 1899. I dag er skolen delt i to matrikler, hvor vi altså bor i den nyeste del fra 1940 og nabofamilien bor i den originale skolebygning fra 1899.

Et billede af huset fra dengang der stadig var skole. Huset er sat sammen af tre bygninger: Toiletbygning til venstre, gymnastiksal i midten og lærerbolig yderst til højre, 

Vi har ca. 275 kvadratmeter til rådighed, og det giver masser af fleksibilitet, charme - men naturligvis også vedligehold. Vores hus er desværre blevet ret hårdt restaureret gennem tiden, så der er ikke ret meget tilbage af det originale fra 1940, kun lidt trægulve rundt omkring. Jeg har forsøgt at finde nogle originale tegninger fra skolebyggeriet eller nogle fotos fra skolen indendørs, men intet er det lykkedes mig at finde. Der findes en del billeder fra skoletiden, men de er alle taget udendørs.


Kommentarer

  1. Ih hvor spændende - vi er også sådan nogle, der altid falder for gamle skoler ;-) Men der var ikke nogen til salg, da vi købte hus, så vi nøjes med et gammelt nedlagt landbrug. Men jeg gad da god se flere billeder af dit fine og spændende hus :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN