Del din køkkenhave med naboen
Her i "Bjørnlund", er vi tre ejendomme, der ligger meget tæt på hinanden. Vores og naboens ejendom er en gammel skole, som siden hen er blevet delt i to matrikler. Der foruden har vi en fælles genbo. Vi har et rigtig godt fællesskab, og for sjov kalder vi os selv for "Bulderby". Børnene: 6 piger og 1 dreng, leger sammen, og vi voksne hygger os med fælles projekter. Heriblandt haven.
Fælles køkkenhave
Eet af projekterne er den fælles have, som vi har startet op i år. Genboerne har et stykke ledigt jord, som de ikke umiddelbart havde planer for, så vi besluttede at gøre det til fælles køkkenhave. I år dyrker vi kartofler, majs, bønner og græskar. I fællesskab sørger vi så for at hakke lidt i det engang i mellem. Til gengæld må man tage alle de grønsager, man skal bruge. Vi har sat en del græskar, og hvis alle planterne sætter mindst een græskar, så tror jeg nok, at der er basis for et større halloween-party herude på landet.
Fællesspisning
Et andet fællesprojekt er, at vi spiser sammen hver mandag. Vi skiftes til at lave maden. Reglerne er simple: Vi mødes kl. 18 og går hjem kl. 20. Der serveres hverdagsmad og ingen er forpligtet til at lave mere end een ret. Vi har allerede haft et års jubilæum, og det fungerer godt. Kun børnene er lidt utilfredse, for de kan ikke nå at lege så meget på to timer inklusiv spisning. Men det må de så gøre en anden dag.
Hindbær nok til alle
Det er dejligt at have nogle at dele sine haveglæder med. Vi er så heldige at have et fuldstændig fantastisk krat af hindbær nederst i haven. De breder sig lystigt; jeg klipper dem aldrig ned, men plukker med glæde de enorme mængder af hindbær, som kommer hver sommer. Og der er nok til alle. Her er alle i Bulderby også velkomne til at medbringe skål og plukke til eget forbrug. Og man behøver ikke engang spørge først...
Det kan anbefales
Det fælles haveprojekt kan anbefales. Man får talt med sin nabo om løst og fast mens man hakker side om side. (giver gode minder om barndommens roehakning) Det styrker naboskabet.
Man deler ressourcerne og optimerer pladsen i egen køkkenhave. I år har jeg f.eks. ikke kartofler i køkkenhaven, men har fået plads til andre ting.
Fælles køkkenhave
Eet af projekterne er den fælles have, som vi har startet op i år. Genboerne har et stykke ledigt jord, som de ikke umiddelbart havde planer for, så vi besluttede at gøre det til fælles køkkenhave. I år dyrker vi kartofler, majs, bønner og græskar. I fællesskab sørger vi så for at hakke lidt i det engang i mellem. Til gengæld må man tage alle de grønsager, man skal bruge. Vi har sat en del græskar, og hvis alle planterne sætter mindst een græskar, så tror jeg nok, at der er basis for et større halloween-party herude på landet.
Fællesspisning
Et andet fællesprojekt er, at vi spiser sammen hver mandag. Vi skiftes til at lave maden. Reglerne er simple: Vi mødes kl. 18 og går hjem kl. 20. Der serveres hverdagsmad og ingen er forpligtet til at lave mere end een ret. Vi har allerede haft et års jubilæum, og det fungerer godt. Kun børnene er lidt utilfredse, for de kan ikke nå at lege så meget på to timer inklusiv spisning. Men det må de så gøre en anden dag.
Hindbær nok til alle
Det er dejligt at have nogle at dele sine haveglæder med. Vi er så heldige at have et fuldstændig fantastisk krat af hindbær nederst i haven. De breder sig lystigt; jeg klipper dem aldrig ned, men plukker med glæde de enorme mængder af hindbær, som kommer hver sommer. Og der er nok til alle. Her er alle i Bulderby også velkomne til at medbringe skål og plukke til eget forbrug. Og man behøver ikke engang spørge først...
Det kan anbefales
Det fælles haveprojekt kan anbefales. Man får talt med sin nabo om løst og fast mens man hakker side om side. (giver gode minder om barndommens roehakning) Det styrker naboskabet.
Man deler ressourcerne og optimerer pladsen i egen køkkenhave. I år har jeg f.eks. ikke kartofler i køkkenhaven, men har fået plads til andre ting.
Kommentarer
Send en kommentar