Sommeren er snart ovre. Kan det virkelig passe?

Os haveelskere har det lidt hårdt for tiden, for vi må jo erkende, at sommeren synger på sidste vers. Jeg kan endda få den tanke, at vi ikke har haft en sommer i år. Vi havde en fantastisk juni måned med høj sol, men juli var regn, regn, regn og siden har der været blandet vejr af den sædvanlige danske slags.
Vejret er med andre ord blevet lidt for strikketøjsfremkaldende lidt for hurtigt. Snart sænker mørket sig atter over aftener og morgener, men jeg må forsøge at se frem til vinterens glæder: Planlægning af næste sæson. Det at planlægge er en fornøjelse i sig selv. For drømmene hører med. Jeg kan bruge mange aftener på at bladre i havebøger, tegne skitser og fantasere. Nogle af drømmene bliver sågar udført, når foråret kommer. Men ikke dem alle. Dem må jeg gemme til en ny sæson.

Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN