Skønnere kan det næppe blive...

...end lige nu, hvor haven er programmeret til at yde sit ypperste.

Morgen i haven.
Her i Nordjylland har vejret været fantastisk i over en uge nu. Hver morgen nyder jeg morgenkaffen og solen på vores østvendte altan. I det hele taget føles det som en synd at opholde sig indendøre.
Sådan skulle livet virkelig leves hver dag! Sanseapparatet er lukket helt op og havens skønhed og dufte går direkte ind i sjælen på mig. Undskyld det måske lidt for højstemte ordvalg, men er det ikke det, haven gør ved os?

Graham Thomas


Alt går så stærkt
Pludselig går det hele så hurtigt: Bærrene blev modne først i juli og kun resterne er tilbage til fuglene. Køkkenhaven kan tilbyde salat, rødbeder, bladbede, bønner, ærter, gulerødder, savoykål, løg og squash i store mængder. Aftensmaden indeholder store mængder af grønsager lige nu. I aften skal vi prøve at grille rødbeder.

Roserne blomstrer lystigt. Især her i det gode sommervejr. Hver dag springer nye blomster ud: Graham Thomas, Charles Austin, Kronborg, Flammentanz, White New Dawn, Schackenborg, mens Rose de Reschts er færdig for i år.

Jeg nyder det, mens jeg samtidig godt ved, at august er sidste sommermåned, men det vil jeg ikke tænke på lige nu.

Kommentarer

  1. Vores have er også sat op til at yde sit bedste i august og september og den glæde det er at kunne komme hjem fra arbejde og drikke et glas på terrasen er ren helse. Roserne er klart bedst når de ikke får vand fra oven, håber på en tør eftersommer.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Hej Henrik.
    Ren helse - det er nemlig rigtigt. Lad os håbe der bliver masser af helse i sensommeren og efteråret:-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN