Endelig blev pavillonen færdig

 (Næsten)

Den omsider færdige havepavillon. Nu med top og sider.
Det har taget mig to år at bygge min havepavillon. Jeg troede, det ville tage en weekend.
Her i weekenden fik jeg endelig konstrueret pavillonens top og sat den på. Nu mangler jeg kun lidt pigsten i belægningen, men det er jo strengt taget ikke en del af selve pavillonen.

Næsten lige stolper
Måske er det ikke verdens smukkeste pavillon. Den blev stort set, som jeg havde forestillet mig, men det er nok ikke helt med vilje, at den er blevet lidt småskæv hist og pist. Stolperne er næsten lige!

Men det er min pavillon, og ærlig talt er jeg stolt over, at have bygget den helt selv fra scratch. Hvor meget kan man egentlig forvente af en kvinde, som ikke tidligere har bygget noget mere ambitiøst end et spækbræt i femte klasses sløjdlokale? Den her havepavillon er mit værk. Der skal jeg sidde og nyde havepragt lige foran mig.

Gult og hvidt
Mod vest har jeg etableret et lille gult bed, men forhåbentlig bliver det lidt større med tiden.

Mod syd har jeg planer om et hvidt/lyst bed, men indtil videre er der kun græs for at kvæle de enorme mængder af skvalderkål, som boede der før pavillonen blev anlagt. Der skal også vokse klatreplanter op ad pavillonens sider. Måske kan de dække lidt af skævhederne....

Den spæde start i 2009.


Der bliver lagt tag på.

Kommentarer

  1. Tillykke med din nye pavillon. Hatten af for, at du kaster dg ud i nye opgaver.
    Er den skæv? ;-D jeg synes den er helt perfekt. Rigtig hyggelig og charmerende.
    Efterårs hilsner fra Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  2. Nydelig pavillon du har lavet, det er et must i Danmark at have et sted hvor duggen ikke kan nå, det forlænger sidde ude sæsonen betragteligt. Held og lykke er overbevidst om at det bliver en stor glæde for jer.
    Henrik

    SvarSlet
  3. Tak for jeres lykønskninger. Jeg ER allerede glad! Lige nu nyder jeg mest pavillonen som blikfang og plantestativ, men jeg kommer også til at læse mange bøger under tag derude. Det er jeg sikker på.
    Janne

    SvarSlet
  4. Hvor er din pavillon blevet fin. Den skal du nok få glæde af.
    Du kan være stolt.
    Selvgjort er altid velgjort.

    SvarSlet
  5. Kære Janne,

    hvor er den smuk - tillykke med den :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Hvor er du sej! Din pavillon er da super flot
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Hold da op hvor er det godt gået! Den er rigtig flot.

    Maria - den eksperimenterende have

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN