Min køkkenhave bliver til virkelighed!

Så sker det endelig! Claus er gået i gang med at grave for at anlægge min nye, store, fine køkkenhave. Det er en helt utrolig dejlig, men også underlig fornemmelse, at have tegnet, drømt, tegnet igen og forestillet sig  et haveanlæg, som der nu rent faktisk arbejdes på. Jeg er glad!

Beklager billedkvaliteten, men mon ikke
man kan se idéen med de fire bede i vifte.
Sådan er planen:
Selve "anlægget" (vil jeg tillade mig at kalde det, selv om det lyder lidt slotsagtigt...) er på 475 m2, men selve bedene (4 stk) er hver især på ca. 55 m2. De fire bede kommer til at ligge som en vifte i en halvcirkel. Herudover kommer der til at være et bredt rektangulært stykke, hvor der ENGANG kommer til at være drivhus, plads til redskaber, kompost, et udekøkkenbord til at skylle grøntsager på og nogle højbede. Faktisk var min plan oprindelig at gøre det hele lidt større, men da vi målte det op, så det lidt for vildt ud, så vi skar lidt ned i arealet. Nu bliver det godt!

Den oprindelige køkkenhave - vintertrist og tom.
Claus graver
Claus er god til at styre maskiner og kan med rendegraveren eller minigraveren grave med centimeters nøjagtighed, og han kan hurtigt flytte rundt med jord og sand. Det første, der skulle ske, var at min dyrebare frugtbare køkkenhavejord (fra min hidtidige køkkenhave) blev gravet op og lagt til side. Det skal genbruges i de fire nye bede. Herefter har Claus ryddet området for småtræer og buske, skrællet græsset af og lagt sand i det rektangulære område. Ovenpå det, skal der så være stabilgrus og stenmel som belægning. Stierne mellem bedene skal anlægges efter samme opskrift.

Claus graver.
128 meter stål
Det absolut dyreste ved anlægget af køkkenhaven er de 128 meter kanter af cortenstål, som skal afgrænse bedene fra stierne. Folk synes jeg er vanvittig at bruge så mange penge på det, men det skal til. Jeg kan ikke finde et bedre alternativ. Bedene skal afgrænses for at forhindre ukrudt i at komme ind/ud og for at bevare stierne pæne. Jord for sig - og stenmel for sig. Kanonflot bliver det jo også!




Kommentarer

  1. Det var da et vildt imponerende projekt.
    Og du ser ud til at være godt på vej.
    128m kant - i cortenstål - er det ikke det der ruster lidt i overfladen?

    vh

    Karsten

    SvarSlet
  2. Hej Karsten,
    Jo det er det nemlig. Det bliver flot rustenrødt med tiden.

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå du er glad. Det bliver da spændende.
    Det er din køkkenhave, så det er da heldigvis dig, der bestemmer! Du har valgt cortenstål - og dermed basta!
    Tillykke med at stå fast og det bliver flot, helt sikkert!

    SvarSlet
  4. Hej Janne
    Det ser superflot ud!
    Jeg er også selv interesseret i at benytte cortensstål til kantning af bed. Hvor har I skaffet kanterne fra?

    mvh
    Anne

    SvarSlet
  5. Det er ganske rigtigt ikke særlig nemt at finde kanter af cortenstål til sin have. Jeg har gjort det, at jeg har købt stålplader af 3 mms tykkelse, som jeg har fået en bekendt til at skære ud i baner. De svejses så sammen til lange bånd.
    Hold øje her på bloggen, for der kommer mere om det snart.

    SvarSlet
  6. Det er et imponerende projekt og jeg er spændt på at følge det. Det er godt at du allerede har dejlig muldjord til at lægge på bedene. Jeg aner ikke hvad cortenstål er, men stålkanter er virkelig flotte og de holder i mange år, så jeg tror også pengene er givet godt ud:)
    Jeg er selv ved at anlægge et par (små) stenmelsstier og kikkede på båndstål, men det blev for dyrt, synes jeg så i første omgang bliver kanterne træ.

    SvarSlet
  7. Hvis i bor i Århus området så gå ned på Godsbanens åbne værksteder. De har 20 cm. båndstål i 5 mm. til ca. 140 kr. per meter

    SvarSlet
  8. Corten-legeringen indeholder bl.a. kobber, krom og nikkel, som er tungmetaller. Risikerer man ikke, at en del af disse tungmetaller afgives til jorden og dernæst optages af planterne efterhånden som dette materiale forvitrer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der bliver jeg dig svar skyldig. men det er begrænset, hvor meget jeg vender jorden helt inde ved kanten. Jeg kan ikke forestille mig, at en eventuel reaktion vil række ret langr ind i bedet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN