Drivhusdrømmen bliver så småt til virkelighed

Jeg har i lang tid ønsket mig et drivhus. Igen. For jeg har såmænd haft et drivhus et kort øjeblik. Det var et lillebitte alu-drivhus fra det lokale byggemarked. Jeg havde glæde af det i halvanden sæson, før ruderne først blæste ud - og derefter knækkede stellet fuldstændig sammen i en vinterstorm og lignede mest af alt et spil Mikado.

Hjemmelavet kram
Nu prøver vi en anden model. Mit kommende drivhus bliver hjemmelavet, er stort og af de gode klassiske materialer: Træ og glas. Placeringen er bestemt. Huset kommer til at ligge på "fodboldbanen", som jeg fik anlagt i forbindelse med køkkenhaven sidste år. Drivhus og køkkenhave kommer til at hænge fint sammen, og jeg glæder mig til de mange gode timer, jeg skal have i det hus. Sikke nye muligheder, der er på vej. Der skal forspires og dyrkes så eksotiske ting som tomater, agurker, meloner, peberfrugt og chili:-) Dog kommer huset nok ikke op tidsnok til at forspire noget i år.

Drivhuset bliver stort nok til både at kunne dyrke i, dase i, rumstere med planter og frø og så er der også planer om at lave en form for skylleplads/køkken.

Drivhusets skelet bygges indenfor, og sættes sammen i mindre etaper. Til foråret fragter vi det ud i den blivende plads i haven og samler det hele.

Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN