Et dårligt rosenår (indtil videre)

Rose de Rechts er den første rose i blomst.
 Jeg er og bliver næppe kendt for mine evner til at dyrke roser. Jeg har en del af dem (roserne  - ikke evnerne:-) ), men jeg er for sløv til at vande og gøde. Alligevel har jeg roser, som jeg har haft i mange år. Dog har denne vinter været særdeles hård ved roserne. For første gang i mange år har jeg haft døde roser - og andre burde måske aflives... Mine slotsroser: Schackenborg og Kronborg ser meget triste ud i år, og jeg tvivler på, de kommer sig. Det kolde forår har været hårdt for dem.

Bladene ruller

Mange af mine roser har i år (og tidligere år) været angrebet af "bladrulle-syge", som i virkeligheden er angreb fra den lille rosenbladhveps, som flittigt lægger æg på roserne. Æggene bliver til larver, som ruller sig ind i bladene. Det hæmmer rosen og ser væmmeligt ud. Jeg gør, hvad jeg kan for at fjerne dem alle - men i år er det slemt. Især Rose de Rechts er hårdt ramt. De engelske roser er ikke så hårdt ramt. Som regel vokser roserne fra angrebene, når de er kommet godt i vækst. Som altid med roser er kuren: Vand og gødning.

Mere om rosenbladhvepsen: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/skadedyr/13171.html

Sen blomstring


Rose d' rechts blomstrer netop nu som de første. Det er sent. Jeg plejer at have roser i juni, men i år er det sent. De engelske roser samt mine klatreroser er slet ikke kommet i gang endnu. Så håber jeg, at det er sandt, når nogen siger, at alt godt kommer til den, der venter...
Bladene rulles sammen om knopperne.
Rosenbladhvepsen er på spil.

Thomas Graham er på vej...

Kommentarer

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN