Se mit skønne drivhus

...som nu næsten er færdigt.

Jeg er godt tilfreds med placeringen af drivhuset med skoven i baggrunden - og køkkenhaven foran. 

Kun småting mangler nu at blive gjort færdige, inden jeg kan begynde at indrette mit drivhus. Det er allerede blevet stormtestet. Det sørgede Carl for i weekenden:-)

I dag har der her i Nordjylland været en stiv kuling, og der var bestemt ikke havevejr. Men i drivhuset har der været læ og over tyve grader her i eftermiddag. Jeg har lovet ungerne at indvie drivhuset med servering af kaffe OG kage. Især sidstnævnte kan måske lokke de unge mennesker ud af deres huler...

Men allerførst skal der ryddes op og gøres lidt rent. Derefter kommer alt det sjove.

Snart klar til det egentlige formål

Jeg har købt nogle meget billige - og ikke særligt holdbare - planteborde, så jeg kan komme hurtigt i gang med at så frø. Det bliver herligt selv at kunne tage fat på forspiringen i år. Jeg er nok lidt for sent på den, men bedre sent end aldrig. Imens kan jeg gå at drømme om de hjemmelavede planteborde, jeg vil bygge engang i fremtiden.



Kommentarer

  1. Hold da op, hvor er det flot! Jeg kan godt forstå, du er glad og tilfreds!

    SvarSlet
  2. Må man spørge på størrelsen på dit skønne drivhus?
    Vi skal også til at tænke på et nyt drivhus og søger inspiration.

    SvarSlet
  3. Hvor er det fint! Er ret imponeret over at du har lavet det selv - giver inspiration til selv at gå i gang med lidt konstruktioner i haven.
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  4. Det er superflot! Jeg er kun lidt misundelig ;-)

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer. Drivhuset er godt 30 m2. og jeg tror ikke, det bliver spor for meget. Hvilken størrelse, man skal bygge i, afhænger bl.a. også af omgivelser og mulige placeringer. I mange parcelhushaver ville tredive kvadratmeter nok være lige i overkanten. Noget andet, man måske skal overveje er sammenhængen mellem hældning på taget og højden. Det optimale er 45 graders hældning på taget, men vi valgte at reducere gradtallet for at få rygningen lidt lavere. Og jeg synes, det er blevet godt. Siderne er 2 meter inklusiv sokkel - og højden på gavl/rygning er ca. 3,6 meter.

    SvarSlet
  6. Hvor ser det super godt ud, kan forstå du holder af placeringen, smukt!
    Hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Det er sandhed et smuk og harmonisk drivhus,og skoven fungere jo til at give et bedre mikroklima, så en win win. Tillykke med arbejdet

    SvarSlet
  8. Hvor er det skønt!
    Vi skal selv i gang, når vores udestue er bygget. Vil du vise, hvordan du har løst toppen hvor træ og glas mødes?
    Det er det eneste vi ikke har knækket endnu?

    SvarSlet
  9. Hvor er det bare flot - virkelig fint og sikke en god placering.
    Jeg glæder mig til at følge dig herinde.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  10. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Tak tak tak. Hvor er det dejligt med så mange og positive kommentarer.
    Til Flesthverdage: Jeg skal sørge for at lægge nogle tegninger / illustrationer op i et blogindlæg i nærmeste fremtid.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN