Verdens bedste forår!

Kirsebærtræet i blomst i solnedgang. Svært at bevare det dårlige humør, ikke?

Er det ikke bare verdens bedste forår?
Man er blevet vant til at blive vækket af fuglefløjt og en solstråle i ansigtet. Der har været så mange gode forårsdage, at jeg er helt ør af fornyet haveglæde. Jeg føler mig fuld af energi og GLÆDER mig til hver eneste dag med min have. Jeg har nemlig brugt meget af min tid i haven - og knap så meget tid på oprydning og rengøring i huset. Det må vente til en regnvejrsdag:-)

Kartofler er på vej
Køkkenhaven er godt på vej. Kartoflerne er sat. De første omkring 1. april, og de er kommet fint frem under plastiktunnellen. De står stadig med plastik over, fordi der i disse dage er meget koldt om natten. Jeg har sat kartofler over i alt tre omgange med fjorten dages mellemrum. Det kunne lyde så planlagt - men det er det ikke. Jeg har sat et par rækker, når jeg havde tid. Men når det nu er gjort sådan, så bliver det sjovt at se, om sættetidspunktet får nogen betydning.
I år bliver mit bed 4 i sædskiftet mest kartofler, blomster og en smule bønner.

To af køkkenhavens tilsåede bede.

Såning er i gang.

Bed 3 og 2 er også næsten sået til. I det første er det skærmblomstfamilien, der huserer: Gulerødder, pastinakker, selleri, fennikel, persille og dild. Selleri står stadig i drivhuset og bliver plantet ud senere.
Bed 2 er rammen om amarantfamilien: Rødbeder, bladbeder og kurvblomstfamilien: Salater.

Bed 1 er forbeholdt kål, men det haster ikke så meget. De får lov at blive stående i drivhuset lidt tid endnu.
I ALLE bede kommer der blomster. Der er tagetes, stolte kavalerer, løvemund, mamelukærmer, rød hør, riddersporer, valmuer og mange flere. Det giver køkkenhaven farve og gør den en stor nydelse at se på.

Før i tiden såede jeg altid alting på en gang. Nu har jeg vænnet mig til, at frøposerne må frem mange gange. Jeg lader nogle rækker stå åbne rundt omkring i bedene, så jeg senere kan så salat, radiser eller plante ud. Det giver en "frisk" køkkenhave hele sæsonen.

Kålplanterne holder sig parate i drivhuset. Her er det hvidkålen Holsteiner.

Har man nu overblikket?
Det er altid en kunst at bevare overblikket, når der sås. Får man nu det hele med? Og i den rigtige fordeling? Jeg skriver altid ned, hvad jeg gerne vil så - og hvad jeg har sået. Det hjælper lidt, men er ingen garanti. Ofte glemmer jeg, at jeg havde gemt en pose frø fra en særlig sommerblomst e.l. Ingen er perfekte, men mindre kan også gøre det. Kan det ikke?