Den lange saga om dådyr er måske snart slut

Dådyrene kommer helt tæt på. Billedet er taget med mobiltelefon fra stuevinduet en vinterdag for et par år siden.
Sagaen om dådyr i min have er lang, og jer der har fulgt med her på bloggen har hørt om dyrene nogle gange. Og nu kommer der mere - men forhåbentlig er det sidste gang, jeg harcelerer over de smukke dyr. Jeg vil fra starten sige: Jeg har intet imod dådyr - blot vil jeg pointere de problemer, som de forårsager.

Siden dådyrene blev sat ud i Dronninglund Storskov for fem år siden, har jeg haft faste, ubudne gæster i min have. Jeg bor med skoven som nærmeste nabo og ærlig talt er det rigtig ærgerligt at skulle sætte et skæmmende hegn op i så smukke omgivelser. Men sådan er det. Jeg har trukket det længe - men når man vil have en smuk have, så er der ikke andet at gøre. Jeg har nu lukket haven helt af for vildtet med et 180 cm. højt vildthegn.

Dådyr færdes i flokke - og er ikke kræsne

Før dådyrene blev sat ud i skoven kunne vi ind imellem være heldige at se et rådyr i ny og næ, men der var meget sjældent problemer. Et par æbletræer er blevet gnavet i af harer eller rådyr, men ellers er der aldrig sket skade. SÅ kom dådyrene. Flotte dyr, som vi var meget begejstrede for at kunne iagttage så tæt på. Bare vi får dem at se, tænkte vi. Det gjorde vi. Så rigeligt.

Her har dådyrene trampet rundt i fiberdugstunnellerne i køkkenhaven. 

På dådyrenes menukort

Hvad vi ikke vidste var, at dådyr ikke er særlig sky, kan trampe et stort areal ned, fordi de er i flok - og at de skulle komme til at elske min have. I min have har det i fem år været umuligt at dyrke æbletræer, lindetræer, solhat, tulipaner, lungeurt, rødbeder og ærter plus alt det, som bliver nippet til: Kål, storkenæb, sommerblomster. Jeg er klar over, at man med blodmel, menneskehår osv kan skærme enkelte planter og træer, men i så stor en have, som jeg har vil det ikke være en holdbar løsning.

I starten var jeg tålmodig, for jeg tænkte, at de nok ville blive mere sky med tiden. Desuden har jeg den grundholdning, at man skal dyrke med naturen - ikke mod den. Desværre er det gået modsat. Før hegnet blev sat op havde jeg besøg af dådyr næsten hver nat. Men nu lakker det mod enden med denne saga.
Et eksempel på dådyrenes skader i haven. Her har de flået rødbeder op i køkkenhaven.

I løbet af vinteren og foråret er der sat vildthegn op hele vejen rundt om min have. Nu mangler jeg det sidste: At få sat låger op de steder, hvor vi - eller maskiner - skal færdes ud og ind af haven.

Naboerne gør som jeg

I nærområdet kan jeg se, at mange gør som jeg. Jeg ser mange nye hegn omkring haver, marker, skovområder. Jeg kender ikke årsagen til, at man vælger at sætte dådyr ud. Jeg formoder, at de gør noget godt for naturen i skoven. Men før beslutningen om udsætning træffes, bør man måske tage med i betragtning, at det har store konsekvenser for naboerne. I mit tilfælde er det kun en have, det drejer sig om. Den er enorm vigtig for mig, men jeg overlever nok at investere i hegn til den. Værre er det for de juletræsavlere og landmænd, som må indhegne kilometervis af dyrkningsareal.


Kommentarer

  1. Øv - ja der var ingen vej udenom, du måtte have et hegn, dådyrene har da godt nok hærget noget.
    Hvad med dem der satte dem ud, kan de bare gøre det uden at tage hensyn til jer? Det er jo noget af en bekostelig affære at sætte vildthegn op, hos os er det mod rådyrene, som bliver til flere og flere, det gør dådyrene selvfølgelig også. Ja og så er de jo meget større.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,
      Vi er i hvert fald aldrig blevet spurgt eller bedt om en evaluering eller lignende. Så jeg tror, skoven og Naturstyrelsen kan gøre som de vil. Men mit indlæg er netop en stemme, som jeg synes også skal repræsenteres: At der er udfordringer med det ellers så gode og velmenende initiativ. Bekosteligt er det - især når man også tænker på, hvor mange træer og planter jeg har købt for så at smide dem væk, når dådyrene har gnasket dem igennem.

      Slet
  2. Det er jo nærmest skandaløst at sætte dådyr ud ..... i hvert fald når det går ud over andre 'spillere' i landskabet.
    Jeg ser, at der indtil nu ikke har været megen respons på dit indlæg, så de ansvarlige læser nok ikke lige din blog. Underskriftindsamling er jo også ret besværligt at give sig ud i, så måske ville det være en god idé at alliere sig med pressen for at råbe myndigheden op.

    Jeg er selv temmelig hårdt plaget af rådyr; men nu kan jeg forstå, at det er da ingenting i sammenligning med de hærgende dådyr.

    Glædeligt forår trods alt
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din støtte, Jytte. Du har faktisk ret mht. pressen, for emnet er en diskussion værd.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN