Så blev hønsehuset færdigt!

Sådan ser huset ud nu. Det mangler at blive malet og få den afsluttende finish på plads...
Se mit smukke hønsehus! Dog mangler det at blive malet og blive indrettet. For selv høns skal bo i en velovervejet indretning. Der mangler sovepinde, gødningsbakke, en hønsestige og andre småting, men nu er de store rammer på plads, og det er blevet SÅ flot.

Jeg er selv-bygger og elsker at gøre tingene selv - MEN denne gang må jeg krybe til korset og indrømme, at det er bestilt arbejde. Jeg har tegnet huset selv, men det er Anders, der har bygget det.
Anders er tømrer og har sit eget tømrerfirma: Tømrerfirmaet Lynge Andersen.

Tankerne bag tegningen:

Høns vil gerne have en pind at sove på, men måske er de ligeglade med husets æstetiske udtryk. Det er jeg dog ikke. Så mit hønsehus må gerne være et godt hjem for høns - og samtidig have et hyggeligt og smukt udtryk. Derfor tegnede jeg (og min datter Ida) huset, sådan som jeg synes, det skal være. Vi synes godt et hønsehus må være lidt som en barnetegning af et hus eller måske som et eventyrhus. Det skal have humor og charme. Dog er der ikke så meget eventyr og barnetegning over huset endnu. Det kommer med finishen!

Her er den originale tegning:
Sådan ser drømmen ud. Vi nærmer os i virkeligheden.

Praktiske tiltag:



  • Som man kan se er huset hævet over jorden. Det er smart, for så har hønsene et sted at søge ly - og man inviterer ikke gnavere til at bosætte sig under huset.
  • Derudover har jeg valgt at sætte redekasserne på den udvendige side af  huset - som små altaner med tag. Så kan æggene tages fra kasserne uden at skulle krybe ind i huset.
  • Vinduerne er dækket over med hønsenet. Jeg har planer om, at jeg skal have sat nogle små skodder for vinduerne. Dels for at kunne lukke huset for kulden om vinteren. Dels fordi det ser sødt og charmerende ud.
  • Huset er isoleret så hønsene kan holde varmen om vinteren - og så drikkevandet ikke konstant fryser til is.


Hvis man gerne vil se, hvordan Anders og jeg greb opgaven an, så kan man se det i to afsnit af "Jannes Have", sendt på TV2 Nord i efteråret:

Program 5:


Program 10:

Kommentarer

  1. Uhhh sådan et kunne jeg godt bruge... Men skal lige ansøge kommunen om tilladelse til at have høns i haven først. Tillykke!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN