Min barndoms køkkenhave

Da jeg var barn, dyrkede min mor aldrig kål. Der var ikke tid til at gå og fjerne larver.
I dag dyrker min mor de største hvidkål, der findes.
Hvor kommer haveinteressen egentlig fra? Som barn var jeg absolut ikke interesseret i haven og dens afgrøder. Først som voksen fik jeg lyst til at engagere mig i havearbejde. Min haveinteresse startede med køkkenhaven, og da jeg tog fat på det, vidste jeg intet andet, end det jeg havde set min mor gøre i min barndoms køkkenhave.

Min mor har altid dyrket egen køkkenhave, så længe jeg kan huske. Mine forældre havde landbrug, så køkkenhaven bestod i en plet på marken, som min far undlod at så korn i. Det ene år kunne køkkenhaven ligge på den ene mark – og næste år et andet sted. Men resultatet blev altid fremragende. God, gennemarbejdet, gødet og potent landbrugsjord; det kunne ses og smages.


Altid i rækker

Jeg eksperimenterer gerne med at så i kvadrater, buer osv, men min mor har altid sået i rækker. Hun var ikke særlig nøje med, at de skulle være lige, men rækker var praktiske, for der kunne hakkes imellem dem. Der var ikke noget sædskifte, for køkkenhaven var aldrig det samme sted to år i træk. I min barndoms køkkenhave blev der dyrket de mest basale grøntsager: Gulerødder, ærter, bønner, rødbeder, grøn salat, grønkål og måske lidt radiser. I drivhuset voksede tomater og agurker. Kartofler blev dyrket på en lille mark for sig selv. Der var ikke stor variation og der blev ikke skelnet mellem de forskellige sorter. Vi såede de frø, vi kunne finde i den lokale brugsforening. Så enkelt var det. Min mor dyrkede ikke hverken kål (ud over grønkålen), løg, flere slags salat, pastinakker, bladbeder, urter, majs eller eksotiske skorzoner (som jeg husker det).

En god gedigen køkkenhave

Med min mors køkkenhave lærte jeg, hvad en god gedigen køkkenhave var. Her var de mest basale grøntsager, som kunne dække det meste af husholdningens behov. Der blev ikke eksperimenteret med forskellige sorter og farver, og æstetik var slet ikke i spil. Der var ikke tid til at pusle om tingene. Man sad jo ikke ligefrem og drak kaffe derude. Køkkenhaven var det sted, hvor vi blev sendt ud for at trække gulerødder op, der skulle bruges til aftensmaden. Køkkenhaven var tydeligvis en nyttehave, som sikrede os god og sund kost. Mine vilkår for at dyrke køkkenhave er væsentligt anderledes. For mig er nytteværdien vigtig, men sandelig også den æstetiske værdi.

Hvad har jeg fået med mig?

Som barn tog jeg køkkenhavedyrkning og den gode mad for givet.  For mig var det jo ikke noget særligt. I dag tænker jeg, at det er beundringsværdigt, hvordan min mor fik overskud til at passe en køkkenhave samtidig med at hun opdrog fire børn, hjalp til i stalden morgen og aften, passede et hus, serverede mad OG friskbagt brød og kage hver eneste dag. Jeg kan ikke mindes at have set hende ligge og slappe af på sofaen eller bare holde weekend, som man gør i dag. Min mor har lært mig glæden ved hårdt arbejde og ikke mindst inspireret mig til at dyrke have på min egen måde.

I dag dyrker min mor stadig køkkenhave.  Dog er der blevet mere tid til at eksperimentere, og så har hun fået tid til at dyrke andre havediscipliner også. I dag har min mor skabt en skøn og smuk have med sø, drivhus, havehus, stedsegrønne planter og et væld af stauder og rododendron. Jeg nyder, at vi nu deler en fælles passion.

Kommentarer

  1. Hej Janne
    Jeg har desværre ikke den slags minder og erfaringer at trække på. Jeg har så heller ikke nogen køkkenhave - endnu! De barndomsminder jeg har om køkkenhave stammer fra min farfar, der dyrkede sin køkkenhave meget intensivt, og som du beskriver det, heller ikke "for sjov". Det skulle produceres noget. Derfor var det også ganske "forbudt for børn" for børnefødder var ikke omhyggelige nok til at måtte gå mellem rækkerne. Og barnefingre havde det med at at gå på rov INDEN jordbærrene/gulerødderne/ærterne var klar til høst :-)
    Men jeg skal have en køkkenhave engang - og så må jeg lære det selv.
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Henrik. Jeg griner lidt af din farfars formaninger. Han viste jo med sin adfærd, hvor dyrebar haven var for ham. Erfaringer er også sjove at få selv, helt uden forestillinger og vaner. Held og lykke med din grøntsagsdyrkning, når du er klar til det.

      Slet
  2. Det kunne være skønt at se billeder fra din mors have, det lyder som en spændende have.
    Jeg har ikke grønsager, men min far dyrkede det, da jeg var barn. De var sejere den gang, end vi er i dag
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god ide, Lisbeth. Min mor mener nok ikke, at den er værd at vise frem, men det er den! Til sommer tager jeg kameraet med på en af vores utallige havevandringer.

      Slet
  3. Det er hyggeligt at læse om dine barndomsminde:-) Før i tiden var der måske ikke så mange overvejelser over hvorfor man dyrkede sine grønsager, det gav bare mening at udnytte den jord man havde. Din mor dyrkede grøntsager, opdragede børn, lavede mad o.s.v. ikke så meget snak om det eller ståhej og arbejdsomheden gav hun i arv til dig bare ved at gøre det hun gjorde. Det er gode værdier at give videre og så er det så skønt at læse at du også kan lide det hårde arbejde og at udrette noget. Jeg har på samme måde også arvet den glæde fra mine forældre.
    Det er så dejligt at du og din mor deler haveglæden og at din mor nu har tiden til og glæden til at dyrke de andre havedicipliner:-)

    SvarSlet
  4. Jeg er også vokset op på landet - bor nu i mit barndomshjem - og mine forældre, dog mest min far dyrkede også grøntsager. Min far havde et stort stykke med kartofler, så der altid var til hele året + nok til at lægge i den efterfølgende sæson, og aldrig blev de angrebet af sygdom! De sidste år har jeg også dyrket grøntsager i det små, men har planer om at udvide, når jeg får mere tid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kartofler er jo et fint sted at starte. De kræver ikke alverden og giver masser af mad. Dejligt med gode minder at tænke tilbage på:-)

      Slet
  5. Ih, hvor jeg glæder mig til engang at se din mors have gennem dine øjne, for hvis æblet er faldet ikke ret langt fra stammen (og det er der noget, der tyder på), er der noget at komme efter. Selv mor deler jeg min havepassion med min datter. Vi dyrker hver sin have på hver sit kontinent og under totalt forskellige klimaforhold. Vi ses bare et par måneder om året, men i alle de andre måneder snakker vi i telefon og skyper, så vi kan give hinanden gode råd og i det hele taget vise hinanden, hvad vi holder på med.

    Du er sikkert allerede i fuld gang derude, så god arbejdslyst
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor må det være spændende, Jytte. Hvor mon hun bor? Fælles interesser giver masser af samtalestof. Som jeg allerede har skrevet i en anden kommentar, så må jeg vist hellere skrive en havereportage fra min mors have.

      Slet
  6. Min datter bor i det sydlige Florida, hvor klimaet er tropisk, somme tider næsten tropisk, og havebrug er helt anderledes end her.I overvejendegrad meget skulpturelle planter, og i køkkenhaven skal man ikke vende ryggen til ret længe, før afgrøderne overmodner. Lige nu begynder mine yndlingstomater (Ananas Noir og Montserrat) så småt at vokse til ordentlige størrelser på friland forstås, så jeg satser på, at de er spisemodne om fem uger, når jeg skal derned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være sjovt at følge to så forskellige haver og klimaer. Nyd tomaterne!

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN