En fredet gravhøj i min have

Vi har noget helt særligt i vores have: En fredet gravhøj. En af Danmarks 22.000 fredede gravhøje er placeret cirka fem meter fra huset og er det første vi kan se hver morgen fra vores soveværelsesvindue.
Selv om der mange rundhøje i Danmark, så er det alligevel usædvanligt at have en fredet gravhøj lige uden for sit vindue. De fleste er placeret på markerne og er ofte placeret højt og synligt i landskabet.

I min have ligger der en fredet gravhøj. Den er formodentlig fra bondestenalderen og vidner om, at dette sted ikke kun har været mit - men også været rammen for helt andre liv.

Fredningszonen er 100 meter i radius

Med en fredet gravhøj følger en fredningszone på 100 meter i radius. Det er ret meget. Hele min have - og også naboens hus og grund - er placeret indenfor denne zone. Zonen er ikke uden betydning, for vi må ikke bygge nyt. Vi har heldigvis nok i de 275 kvadratmenter, som man byggede dengang. Byggeriet af både drivhus og pavillon har krævet dispensation - og det var ikke nemt at få! Den slags fredninger bliver taget meget alvorligt.

Skole, campingplads, lejrskole - og bondestenalder.

Vi bor på en gammel skole, som blev bygget i 1940. Dengang tog man åbenbart ikke hensyn til fredningszoner, når man skulle bygge nyt. Alligevel har man trods alt bevaret højen og ikke jævnet den med jorden.

Jeg kan godt lide at bo et sted, som forbinder sig med fortiden og historien. Jeg er typen, der falder for gamle huse og historien i dem. Det giver mig bevidsthed om, at jeg bare har et sted til låns. Selv om jeg ejer huset og haven lige nu og kalder det Jannes Have - så er stedet jo ikke kun mit. Tænk på alt det, som dette sted også har været. Her har været skole og campingplads og sågar lejrskole. Jeg kan sagtens forestille mig, at netop gravhøjen har været alletiders sted at lege. Skolebørnene har sikkert løbet op og ned af gravhøjen hver dag, mens de har leget at de var røvere eller indianere, eller hvad de nu har kunnet finde på.

Et billede fra 1960. Her er skolen netop nedlagt og bliver derefter campingplads, familieherberg og lejrskole.

Gravhøjen forbinder os med fortiden

Men gravhøjen minder mig også om fjernere tider. Om dengang der her på denne plet - som jeg nu kækt kalder Jannes Have - levede mennesker, der i bondestenalderen havde hele deres liv her. De har måske dyrket den magre sandjord her og beskyttet deres dyr. Måske var der ingen skov dengang. Måske var det netop skoven, der gjorde landskabet attraktivt. Jeg ved det ikke, men gravhøjen  - og de mange andre høje heromkring - vidner om, at der har boet mennesker her omkring. Sandsynligvis i perioden før vikingetiden i århundrederne efter Kristi fødsel.

Her har de dyrket jorden, slagtet dyrene, født børn og haft hele deres liv. I modsætning til mig, har de ikke haft mulighed for at rejse særlig langt væk. De har sandsynligvis boet her i generationer - og ikke kendt til andet end dette bakkede landskab, skubbet sammen af isen ved den seneste istid.
Ikke alene gravhøjen, men også landskabet heromkring på den Jyske Ås sætter mit sted i forbindelse med den store historie. Den minder mig om, at naturens kræfter er enorme - og at jeg kun er en lillebitte brik i det helt store spil. Det gør mig ydmyg - men også meget taknemlig og yderst bevidst om, at jeg skal passe på dette sted. Det er ikke kun mit.

Kun en tom høj er tilbage

Der er ikke noget tilbage i højen af den døde. Intet spor af graven. Den er blevet udgravet for mange år siden. Selv om den kun er en tom skal, så er den alligevel fredet og fundet bevaringsværdig og har værdi, fordi den i sig selv minder os om de mennesker, der var her engang. Den høj vil overleve både mig og Jannes Have og være her i mange generationer fremover og vil til evig tid være kilde til mystik, ubesvarede spørgsmål og store tanker om, hvordan tidligere tiders mennesker har levet deres liv netop her.