Et års erfaringer med no-dig køkkenhaven

Sidste år tog jeg en stor beslutning vedr. min køkkenhave. Jeg ville gerne slippe en smule billigere mht. lugning og se, om no-dig-metoden ville være en bedre måde for mig at dyrke køkkenhave på.
Så i stedet for at køre møg på haven, fræse og derefter så i rækker, definerede jeg nogle no-dig-bede, som:

1. Ikke må betrædes
2. er dækket med jorddække/kompost/planteafklip

Min køkkenhave er formet som en vifte: Fire store "lagkagestykker" er indrammet af cortenstål-rammer og mine no-dig-bede er bueformede bede, som ca. er en 0,75 m. brede.

Hvert "lagkagestykke" rummer 8 brede no-dig bælter.

Sidste år fik jeg de første erfaringer med no-dig-køkkenhaven:

1. Bedene skal være lidt bredere.
Hvis mine bede var højbede med faste rammer, så ville 0,75 meter nok være perfekt. Men mine bede er blot definerede områder uden kanter, så de har tendens til at flyde lidt ud. Derfor skal bedene fra starten være lidt bredere - ca. 1 meter. Den anden årsag er, at stierne imellem bedene nu er blevet det besværlige område, som rummer meget ukrudt.

2. Stierne skal være smallere. 
Jeg havde oprindeligt planer om at lave stier på 40 cm. Men af en eller anden grund endte de med at blive bredere. Det var ikke smart. Der kommer meget ukrudt. Så jeg vil lave stierne smallere, så afgrøderne i højere grad skygger for trædeområderne. Alternativt skal jeg smide halm eller andet på stierne for at friholde dem for ukrudt. Tilbage til 30-40 cm!

3. Jorddækkeprincippet kræver rigtig meget materiale
Det er svært for mig at få organisk materiale nok til at dække jorden med. Især først på sæsonen. En gang om året dækker jeg jorden med komposteret gødning. Det skal helst være i efteråret, men selv om intentionerne er gode, så bliver det sjældent gjort. I stedet gør jeg det i løbet af vinteren. Det er et kæmpestort og hårdt arbejde, som jeg ikke har kræfter til at gøre på en gang - eller en dag. Det kræver ca. 32 trillebørfulde kompost!
Jeg får leveret en vognfuld dyregødning hvert år, men det skal altså ligge rigtig længe - gerne 2-3 år før det er tilstrækkeligt komposteret.
Jeg supplerer også med hjemmelavet kompost, men det er svært for mig at producere mere end 2 trillebørfulde om året.
I sæsonen dækker jeg jorden med planteafklip. F.eks. gulerodstoppe osv.

På billedet kan man ane de forhøjede områder, som udgør de 1 meter brede dyrkningsbælter. Her er det salat og løg i samme bed. Næste år kan jeg godt så tættere endnu. I overfladen fornemmer man komposten med små grene.


Gevinsterne:


Bedre gulerødder
Jeg fik ikke et bedre udbytte i sidste sæson end jeg plejer. Men gulerødder og pastinakker bliver allerede nu længere. De kan vokse mere ubesværet i bedene, fordi jorden klart er mere porøs, når du undgår at blive betrådt.

Porøs jord= lettere lugning
Jeg kan ikke entydigt sige, at der er mindre ukrudt i bedene, men det som kommer er klart lettere at slippe af med. Dog er der klart mindre ukrudt i bedene end på stierne, hvor jeg havde et hyr med at hakke ukrudt væk.

I den kommende sæson glæder jeg mig til at se, om jeg med mine justeringer kan få skabt den no-dig have jeg drømmer om.

 Læs et tidligere blog-indlæg om no-dig i min have:
Jeg har gravet for sidste gang i min have

Mangler du frø til køkkenhaven, kan du tage et smut forbi Økohaven og se, hvad de har.



Kommentarer

  1. dejligt indlæg, jeg plejer også gerne at fodre jorden med dyremøg (kaniner og høns) i det sene efterår både blandt roser, stauder og køkkenhaven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en god idé og sådan det skal gøres! Men hold da op, hvor skal der meget til:-)

      Slet
  2. Spændende projekt du har gang i.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg

BESØG ZINKBAKKEN