Min murers drivhus



Nogle gange kommer man ved et tilfælde til at falde i snak med andre, som viser sig at have samme interesse som en selv. Det er så dejligt at dele sin interesse med ligesindede.

Et smukt drivhus

Her den anden dag havde jeg bestilt en murer til at komme forbi. Inden ret længe faldt snakken på emnet: "drivhus". Som jeg har fortalt er jeg lige nu i gang med et stort drivhusprojekt, så vi kunne hurtigt få udvekslet nogle erfaringer. Det viser sig, at min murer selv har bygget sig et drivhus - og jeg har fået lov at dele billederne her på bloggen. Det fornægter sig ikke, at det er en murer, der står bag. Og hvor er det smukt - og passer overordentlig godt til huset.

Jan - som min murer hedder - understreger, at der ikke er tale om en udestue - og der er heller ikke passage mellem huset og drivhuset. Man skal ud - for at komme ind. Det er et drivhus med indlagt vand i form af to haner: En med regnvand - og en med almindelig vand. Der er plads til planter - og Jan har i løbet af sin første sæson som drivhusejer fået succes med at dyrke meloner.

Jan har selv bygget det hele, inklusive tagkonstruktionen, som han har fået galvaniseret og siden malet. Læg mærke til det smukke, buede vindue med gammeldags snoretræksåbning. Det er så flot! Mit egen drivhus bliver ganske anderledes, men hvor er der dog mange muligheder. Jeg håber, det kan være til inspiration rundt omkring i havelandet. Jeg synes, det fine hus fortjente at blive delt!





Kommentarer

Populære indlæg