Åben Have i weekenden

I weekenden d. 2. - 3. juli kl. 10-15 er der åben have i Jannes Have, Ø. Thorupvej 26, 9320 Hjallerup.
(Det koster 25 kr, og hvis du synes, det er for dyrt - så må du drikke lidt mere gratis kaffe:-)


Der er åben have hos mig i weekenden d. 2. - 3. juli kl. 10 - 15.  Pris: 25 kr. Alle er velkomne!

En lille disclaimer:

Haven er ikke på sit mest trimmede niveau netop nu, pga. familiær travlhed med studenterfest - og nonfirmationsfest før det:-) Men jeg har alligevel besluttet at holde fast. Haven er der - og alle er velkomne.

Status på haven:


Det engelske bed står flot netop nu med de blå, lilla, hvide og orange farver. Første del af bedet blev anlagt for to år siden, og begynder at ligne noget. En del af bedet er stadig ret nyt - og der er plads til flere planter.

Spiralbedet blev anlagt sidste år, og er begyndt at vokse til i den nye del - men der er plads til flere planter:-)

Pergolaen er en nyskabelse i haven i år - og bliver måske helt færdig til weekenden.

Køkkenhaven er min stolthed og er godt på vej. Tørken har været hård - og i særdeleshed ved mine kålplanter, som ellers normalt står så flot på dette tidspunkt. De er desværre (for første gang i 15 år) ramt af kålmøl, og er døende. Jeg lader dog nok planterne stå til weekenden, så man kan se, hvordan et sådant angreb ser ud.

Drivhuset er fyldt med tomatplanter, agurkeplanter og man kan også se chili, nektarin og chili - og ikke mindst mit fine figentræ, som vokser så fint derinde.

Hønsehuset er færdigbygget, men mangler stadig høns. Det skyldes, at jeg bliver NØDT til at bygge en hønsegård først. Vi bor lige op til skoven, og høns uden hønsegård giver ikke lang levetid til fjerkræ. Spørg blot min nabo, som har mistet alle ænder og høns på et par nætter... Men høns skal nok komme.

Pavillonen
Ved pavillonen står nogle formklippede buskbom samt den fine gule Graham Thomas-rose. Måske når også de hvide liljer at springe ud.

Jeg håber, vejret er med os.

Kommentarer

  1. Håber du får en dejlig åben-have-oplevelse! Jeg kan nok ikke selv deltage, men synes det er fedt at du holder haven åben, selvom du måske ved at den kunne tage sig endnu bedre ud end den gør - er det ikke det, der adskiller en åben have fra en udstillingshave? ;-)
    Pøj-pøj med det!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak - principielt er det både fedt og vigtigt at vise det mindre perfekte frem - men alligevel kommer der helt sikkert en masse forbehold og beklagelser ud af munden på mig i weekenden...:-)

      Slet
    2. Det blev et hurtigt visit i dag - og nåede ikke at få sagt pænt farvel inden vi suste til Tversted til min mors fødseldag. Jeg bemærkede altså ikke noget der skulle gøre det nøcvendigt med en disclaimer ;-)
      Meget inspirerende at se din have og jeg er særligt interesseret i din nye pergola, for jeg skal have konstrueret noget lignende, så dejligt med et eksempel 1:1 at kigge på! Håber vejret holdt resten af dagen!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
    3. Hej Henrik,
      Tak for besøget. Jeg ville gerne have haft mere tid til at snakke med dig og forklaret dig lidt om tankerne bag pergolaen, der på så underlig vis forskyder sig ud i landskabet...(mange spørger til, hvorfor det fjerde modul sidder så underligt...) Du er velkommen en anden gang, hvis turen går til Tversted.

      Slet
  2. Det lyder spændende. Dejligt med en levende have som er alt det gode og det mindre gode. Jeg døjer også med larver i kål - det er bare SÅ øv. Held og lykke med åben have arrangementer. Jeg er ikke sikker på jeg får tid til at komme forbi denne gang, men måske jeg dukker op?! Havehilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rigtig meget ØV. Du er hjertelig velkommen både denne gang - eller næste gang!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg