torsdag den 29. oktober 2009

Efterårets smukke farver

Sådan en dejlig solskinsdag, hvor de mange flotte farver træder tydeligt frem. Så tænker jeg, at det hele nok skal gå...




mandag den 26. oktober 2009

Okulering af roser

I dette efterår har jeg været med til noget meget spændende...Jeg har i brugt en weekend på at lære at okulere roser.
Jeg lærte tricket af en erfaren herre, Ole, som er 4. generation af en planteskolefamilie. Så det er ikke en hvem-som-helst, der var min lærermester. Egentlig var det Oles datter, Anne, som gerne ville lære okuleringens kunst af sin far. Hun er også blevet smittet med haveglæden, og var så venlig at invitere mig med til seancen.

Anne havde forberedt sig godt. Allerede i foråret havde Anne plantet stiklinger af en række grundstammer: Multi flora. Anne havde plantet i potter, så roserne er til at flytte rundt med.

Da Ole vurderede, at grundstammerne var klar, skulle der okuleres.

Anne og jeg blev sat i lære! Den strenge lærermester befalede, at vi skulle øve os på pilekviste først, hvilket nok var meget godt - for nemt er det bestemt ikke! Det som for professionelle okulatører tager få sekunder, tog flere minutter for os.


Vi fik okuleret alle Annes yndlingsroser!

Her på siden kommer der senere en nøjere gennemgang af hele processen...Men lige nu venter jeg bare spændt på, om der er nogle af roserne, der lykkes. Svaret kommer først til foråret.




mandag den 19. oktober 2009

Valnøddetræet har smidt sin frakke


Valnøddetræet midt i min have står atter nøgent. Modsat alle andre træer i haven, er valnøddetræet temmelig resolut mht. at tabe bladene. Det sker ikke løbende, men i løbet af en enkel nat. Den første nat, hvor frosten for alvor bider, smider valnøddetræet sine blade, og de ligger under træet som en frakke, der er kastet på gulvet.

Det samme - blot modsat naturligvis - kan iagttages om foråret, hvor bladet pludselig springer ud med sine enorme blade.

Onkel Carstens valnøddetræ
Jeg har i mange år haft en venskabelig dyst kørende med familiens onkel Carsten i Viborg. Han har et valnøddetræ i sin have, og for nogle år siden var han så træt af det, fordi det blot stod der, og ikke bar noget som helst. Det skulle fældes!
Men træet reddede sig selv i allersidste øjeblik. Det følgende år præsterede det 1 enkelt valnød. Det var nok kongerigets mest iagttagede nød. Den blev fotograferet og målt, og billederne blev sendt til mig. For havde jeg måske en valnød?
Det havde jeg faktisk. For den nøjagtig samme sæson bar også mit valnøddetræ for første gang. Første år ganske lidt, og de følgende år mere. Så Onkel Carsten og jeg tæller nødder....hvem har mon årets bedste høst?
Jeg høstede årets høst her i weekenden. Nu skal der tælles!