onsdag den 29. juni 2011

Høst savoykålen før larverne spiser den!

Netop nu er mine første savoykål (Vorbote) klar til høst. Det er ufatteligt, at et lille frø sået i marts, udplantet i maj, nu er klar til høst. Der er en helt utrolig grokraft i kålplanter.

Savoykålen Vorbote er klar til høst
Den krøllede sommerkål
Vorbote er en tidlig kål, og det synes jeg er rart, når det handler om savoykål. De har som bekendt krøllede blade, og man skal derfor være lidt mere omhyggelige med at vaske dem, før man hælder dem i wok-gryden. At de kan høstes allerede nu betyder, at de er fine, pletfri - og fremfor alt: Uden kålsommerfuglens larver. Om et par uger begynder kålsommerfuglen at lægge æg og de små larver har kronede dage i kålenes store blade. Så derfor handler det om at hælde en masse krøllede sommerkål i wokmaden nu.

Rødkålen Rodynda pynter i køkkenhaven
med sine lilla og grønne farver.
Rødkålen gør klar til kamp mod larverne
Rødkålen Rodynda ser også fin ud i haven netop nu. De lillafarvede kæmpestore blade er et smukt indslag i køkkenhaven og dannelsen af hoveder er så småt gået i gang. Af erfaring ved jeg, at også rødkålen må gøre klar til kamp mod larverne. Selv om rødkål ikke er larvernes favorit, så kommer de om kort tid til at se noget hærgede ud. Men bare rolig. Med rødkål skal man ikke gå i panik. Deres vækst er slet ikke færdig endnu, og selv om larverne æder de yderste blade, så vil hoveddannelsen først for alvor tage fart, når larverne har spist sig mætte og forlængst har forladt kålen. Rødkålen kan sagtens nå at komme sig og danne fine kålhoveder til efteråret. Når rødkålen høstes, kan man fjerne de yderste blade og se, at hovederne er fine, tætte og uberørte.

Net og fiberdug fungerer ikke for mig
Når nu larverne gør sit indtog, så fjerner jeg så mange som muligt manuelt - i det omfang min sommerferie tillader det. Jeg har forsøgt mig med fiberdug og net, men det fungerer ikke rigtigt for mig. Jeg synes, det besværliggør lugningen at tage net af og på - og jeg synes altid, der slipper sommerfugl derind. Så har man lukket sommerfuglen ind i stedet for at holde den ude. Men fine kål får jeg altid - med en vis spildprocent, naturligvis.

onsdag den 15. juni 2011

Storkenæb versus skvalderkål

Geranium Pheum - bølgekronet storkenæb, kan efter
forskernes overbevisning være redningen mod
skvalderkål.
En af årets mest interessante nyheder for mig kom via Haven (Haveforeningens blad), hvor man kunne læse resultaterne af ny forskning inden for havedyrkning. To ting bed jeg mærke i:


  • Skvalderkål KAN bekæmpes
  • Skvalderkål kan bekæmpes af storkenæb - helst Geranium Pheum


Survival of the fittest!
Naturen er indrettet sådan, at alle arter i forsøget på overlevelse spreder sig mest muligt. Således også skvalderkål, som jeg har mistænkt for at have et erklæret mål om at overtage kloden simpelthen! Og de har allerede erobret min grund. Lige meget hvor jeg sætter spaden i jorden, så støder jeg på skvalderkålens rodnet, som er så nederdrægtigt og vedholdende, at man skal være ualmindelig stædig eller naiv for at tage kampen op. Jeg er både naiv og stædig, for jeg kæmper på udvalgte områder.

Indtil videre har kampen mest bestået i at holde skvalderkålen ude af køkkenhaven og mit staudebed. Så sent som i pinsen måtte jeg kaste håndklædet i ringen og nedlægge et fuldstændig skvalderkålinvaderet rosenbed. Få roser blev reddet i tide; andre tabte kampen bag fjendens linjer.

Nyt åbent område
Her er en anden storkenæb, som jeg ikke
kender sortsnavnet på. Den blomstrer fra juni
med små pink blomster og bliver
 ca. 30-40 cm. høj.
I år har vi ryddet området ved vores indkørsel for store træer, og jeg kan se nu, at skvalderkålene begejstret rykker ind også her. Endelig et areal fri for beplantning, som de kunne overtage og kvæle! Så var det jeg tænkte, at jeg skulle gå til modangreb. Inspireret af Havens artikel tænkte jeg, at jeg kunne plante storkenæb i hele området, men det bliver en ret uoverskuelig opgave. Jeg ved slet ikke, om Staudefeen.dk har så mange storkenæb!

I stedet regner med jeg at plante en masse vinca - som jeg har mange af selv, og som forskerne måske kunne undersøge også.

Imens har jeg været på besøg hos netop Staudefeen.dk og købt lidt forskellige storkenæb. Bare lige for at se, hvordan de udvikler sig. Hvis nogen ser særlige kampberedte ud, så holder jeg mig helt klar til at tilbageerobre tabt territorium.

tirsdag den 7. juni 2011

Om at sove ude!

Jeg har en lille havebutik på nettet, og derfor indkøber jeg en gang imellem varer, så jeg har noget at sælge. Denne gang har jeg indkøbt hængekøjer fra Mexico. Det er efter min mening verdens bedste hængekøjer.
Indkøbet af dem bragte nostalgien frem i mig. En gang for snart 20 år siden rejste jeg rundt i Mexico, hvor jeg bl.a. tilbragte en uge på en strand ved Stillehavet. Her sov alle turisterne i simple hoteller: Halvtage med ophængte hængekøjer på rad og række.

Her afprøver Ida hængekøjen
At sove på tværs
Det specielle ved hængekøjer fra Mexico er, at de er flettede af mange meter garn. Det betyder, at de er meget fleksible i alle retninger. For at ligge godt i dem er det bedst at lægge sig på tværs af længderetningen - eller skråt. På den måde ligger man vandret og ikke bananformet!

Under åben himmel
Hængekøjen kom op i haven mellem et træ og min pavillon. Her i weekenden hvor vi havde det mest fantastiske sommervejr, besluttede jeg mig for, at jeg ville sove ude en hel nat. Og det kan anbefales. Man ligger sig til at sove i en stille aften, endnu inden det er mørkt. Om morgenen vågner man til sol og fuglefløjt. Man skal tage godt med tøj og tæpper med, hvis man er lidt følsom for kulde, for omkring kl. 5-6 er der ret koldt.

Jeg sov helt fantastisk og krøb først ud af hængekøjen et stykke op af formiddagen. Det er forfriskende og en dejlig oplevelse, hvor man føler, at man får det maksimale ud af det danske sommervejr. Sundt er det vel også. Hængekøjen giver ikke en øm eller radbrækket krop i modsætning til f.eks. et underlag. Næste gang jeg skal på overnatning, så bliver det ikke med underlag, men med hængekøje!