Drivhuset starter på kontoret

Gulvet på mit kontor: De små chiliplanter er priklet om første gang - og tomatfrøene er i jorden. Som I kan se mangler jeg et par zinkbakker og almindelige foliebakker kommer i brug også:-) Zinkbakker er uundværlige. Mine er købt hos zinkbakken.dk
Selv om vejret ikke indbyder til havearbejde lige nu, så minder kalenderen mig om, at sæsonen allerede er i gang. Hos mig har jeg frøposerne fremme fem gange i løbet af sæsonen:


  • JANUAR: Chili og peberfrugt sås indendøre og plantes i drivhuset i løbet af maj/juni.
  • MARTS: Tomater og agurk sås indendøre og plantes i drivhuset i maj.
  • APRIL: Kålplanter og sommerblomster sås i potter i drivhuset og plantes på friland i juni.
  • MAJ: Køkkenhaven sås til.
  • JULI: Efterårsafgrøder sås - f.eks. ærter og salat.


Chiliplanterne blev priklet om i går - og ved samme lejlighed såede jeg tomater. Jeg har plads til ca. 12 tomatplanter i drivhuset, og alligevel sår jeg vel omkring 40-50 tomatplanter:-) Jeg såede fire sorter:

  • Yellow submarine - gul pæreformet cherrytomat
  • Black cherry - mørk cherrytomat
  • Pilu - en rød, middeltidlig almindelig tomat
  • Andes - en aflang, stor og kødfuld madtomat.


Jeg får ikke brug for alle tomatplanterne, men jeg håber, at jeg kan lave byttehandler med familie og venner:  "Vil du have en gul cherrytomat af mig? Så kan jeg måske få en god rød tomat tilbage?"
Sådan handler vi lidt, så måske ender der med at være flere end de fire tomatsorter i drivhuset.
Nu venter jeg bare på de der fantastiske første forårsdage, der minder os om, hvorfor vi ELSKER haven.

Kommentarer

  1. Foreløbig sætter jeg på mine hænder! I al fald hvad angår at så indendøre, for jeg har ikke plads til de små planter, når de først er kommet op og skal stå lidt køligere. Det er mit første år med drivhus, planen er at købe planterne til det gennem haveselskabets lokalforening. Resten må vente til april (åh der er længe til), så det kan komme i drivhuset. Til gengæld er jeg i fuld gang i haven - området omkring det nye drivhus skal gøres klar.

    SvarSlet
    Svar
    1. 'sætter jeg mig' - nogen gange kunne det være dejligt, at man kan redigere i sine egne kommentarer;-)

      Slet
    2. Du må jo sætte dig, før du kan sidde:-) Kender det godt:-)

      Slet
  2. Det fede ved at dyrke sin have og så selv er jo præcis at man har råd til at være gavmild og nonchelant. Den ene dag forærer du tre tomatplanter væk og næste dag får du lige en posefuld stauder med hjem fra en god ven. Ret ofte bliver jeg spurgt, om jeg ikke vil sælge nogle af mine planter. Det kunne jeg aldrig drømme om, for jeg elsker den byttementalitet, der er blandt de fleste haveejere.

    SvarSlet
  3. Åh ja det er nu det hele begynder igen! Hvor har jeg ventet på marts måned. Mit kontor er totalt proppet med små drivhuse og såbakker. Allerede nu har jeg tabt overblikket og må erkende jeg godt kan lide at så med hjertet. Jeg har ikke tal på tomater og chili endnu - der er helt sikkert for mange. En favorit tomat er Tiny Tim og andre små tomatsorter - da de kan stå på terrassen i en potte! Mit orangeri er fyldt op af andre skønne tomat/agurk/peberfrugter og andre lækre ting. Jeg elsker denne tid 💚

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder til, at du også får brug for at forære nogle planter væk om et par måneder:-) Jeg kender ikke Tiny Tim - den må jeg Google.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN