tirsdag den 30. juni 2009

Rose de Rescht....en purpur fryd for øjet



Mine roser har givet efter for varmen og ladet sig overtale til at springe ud. Rose de Rescht var blandt de første. Normalt har jeg ikke den store succes med denne sort, men i år er det af en eller anden grund lykkedes mig. De blomstrer overdådigt og vedholdende. Ingen lus, ingen svamp. Jeg kan snart ikke få armene ned!

Rose de Rescht er en gammeldags remonterende buskrose med tæt fyldte purpur/pink farvede blomster. Rose de Rescht er den slags rose, som er smukkest i haven og ikke i en buket - men det synes jeg måske, fordi den er ret så fjendtlig anlagt. Den har små skarpe modbydelige torne overalt på stænglen, så det praktisk taget er umuligt at tage fat om den. Det gør til tider også lugning imellem planterne ret så besværligt.

Formering af tobakspibeplante

Da jeg beskar min tobakspibeplante (Aristolochia macrophylla) i foråret, kunne jeg se, at enkelte af stænglerne, som var i berøring med jorden, havde slået små fine trevlerødder. Jeg skar en enkelt af disse stængler fri og satte den i en ledig krukke. Herefter har stængelstumpen passet sig selv.

Resultatet er, at jeg nu har en ny tobakspibeplante i en krukke. Den har netop fået fine nye blade og ser ud til at trives. Min plan er, at den skal vokse op af en ny pergola, som jeg snart skal have bygget i min have.

Tobakspibeplanten er en yderst frodig slyngplante, der kan vokse i både sol og skygge. Den får enorme blade, og det kan være fascinerende at følge dens hastige vækst. Blomsterne er underlige - og har en form, som ligner små piber. Deraf det danske navn. Den har ry for at være svær at formere, men i dette her tilfælde, klarede min gamle plante det helt selv.

torsdag den 25. juni 2009

Del din køkkenhave med naboen

Her i "Bjørnlund", er vi tre ejendomme, der ligger meget tæt på hinanden. Vores og naboens ejendom er en gammel skole, som siden hen er blevet delt i to matrikler. Der foruden har vi en fælles genbo. Vi har et rigtig godt fællesskab, og for sjov kalder vi os selv for "Bulderby". Børnene: 6 piger og 1 dreng, leger sammen, og vi voksne hygger os med fælles projekter. Heriblandt haven.

Fælles køkkenhave
Eet af projekterne er den fælles have, som vi har startet op i år. Genboerne har et stykke ledigt jord, som de ikke umiddelbart havde planer for, så vi besluttede at gøre det til fælles køkkenhave. I år dyrker vi kartofler, majs, bønner og græskar. I fællesskab sørger vi så for at hakke lidt i det engang i mellem. Til gengæld må man tage alle de grønsager, man skal bruge. Vi har sat en del græskar, og hvis alle planterne sætter mindst een græskar, så tror jeg nok, at der er basis for et større halloween-party herude på landet.

Fællesspisning
Et andet fællesprojekt er, at vi spiser sammen hver mandag. Vi skiftes til at lave maden. Reglerne er simple: Vi mødes kl. 18 og går hjem kl. 20. Der serveres hverdagsmad og ingen er forpligtet til at lave mere end een ret. Vi har allerede haft et års jubilæum, og det fungerer godt. Kun børnene er lidt utilfredse, for de kan ikke nå at lege så meget på to timer inklusiv spisning. Men det må de så gøre en anden dag.

Hindbær nok til alle
Det er dejligt at have nogle at dele sine haveglæder med. Vi er så heldige at have et fuldstændig fantastisk krat af hindbær nederst i haven. De breder sig lystigt; jeg klipper dem aldrig ned, men plukker med glæde de enorme mængder af hindbær, som kommer hver sommer. Og der er nok til alle. Her er alle i Bulderby også velkomne til at medbringe skål og plukke til eget forbrug. Og man behøver ikke engang spørge først...

Det kan anbefales
Det fælles haveprojekt kan anbefales. Man får talt med sin nabo om løst og fast mens man hakker side om side. (giver gode minder om barndommens roehakning) Det styrker naboskabet.
Man deler ressourcerne og optimerer pladsen i egen køkkenhave. I år har jeg f.eks. ikke kartofler i køkkenhaven, men har fået plads til andre ting.

mandag den 22. juni 2009

Roser roser roser

Snart blomstrer de, og jeg har store forventninger.
Roser er krævende, hører man ofte. De skal vandes, de skal gødes, de bliver syge. Det burde jo afskrække de fleste haveejere, ikke sandt? Alligevel elsker vi roser. De findes i en mangfoldighed, så de fleste kan finde en slags, som passer i deres smag. Jeg har selvfølgelig også en bestemt opfattelse af, hvad en smuk rose er. For mig skal roser være fyldte. Og helst rosa/pink/rød. Til nød hvid, men helst ikke gul. (Og dog har jeg alligevel gule Graham Thomas-roser i min have....)
Normalt plejer det ikke at gå så godt med min rosendyrkning. Svamp, lus og ringe vækst plejer at være normalen, men i år er der et eller andet, som er gået godt. Jeg har stort set sunde roser over hele linjen! Hurra! Måske har jeg gødet dem i rette mængde? Måske har vejret været perfekt for dem i år? I hvert fald står mine Schackenborg, White New Dawn, Charles Austin-roser, Rose de Rechts og alle de andre klar til blomstring nu, og det ser meget lovende ud. Skønt!

tirsdag den 16. juni 2009

Tobakspibeplanten er atter på vej...

Den overlevede! Den kæmpestore tobakspibeplante blev på få minutter reduceret til nogle ynkelige grå, tørre grene. Men nu er der atter liv. Planten skyder i alle retninger og vokser med fornyet kraft. Pyyyhhh.... det glæder mig. Jeg kunne dog godt tænke mig at få nogle aflæggere....men har endnu ikke fundet ud af hvordan.