tirsdag den 24. august 2010

Hvorfor er det så svært at afslutte projekter?

Her skal man jo nødig gøre ens egne personlige mangel på kompetencer til noget generelt! Men: Hvorfor er  det altid sjovere at kaste sig ud i nye idéer og projekter, end at afslutte de igangværende?

Måske kender I proceduren: 
Du bladrer i en havebog, fyldt med smukke billeder fra alverdens skønne haver. Langsomt sniger der sig en kriblen ind under huden på dig. Dér er noget, der kan bruges! En idé begynder at tage form, og du kaster dig over et stykke papir og kradser tegninger ned...
Idéen modnes over tid - og adskillige tegninger senere er du klar til at føre projektet ud i livet.
Der købes ting, der skaffes hjælpere, der arbejdes og arbejdes....og arbejdes lidt mere. Måske tager det liiidt længere tid end først beregnet. Det bliver efterår, det bliver vinter og næste år er projektet også NÆSTEN færdigt. Der mangler liiiige....
Eller er det kun mig?

Et eksempel:
Min nedsænkede bålplads blev påbegyndt sidste sommer. (se tidligere blogindlæg) Gravearbejdet var hurtigt gjort, eftersom der blev hyret en rendegraver. Så kom arbejdet med belægningen. Det klarede jeg egentlig også relativt hurtigt. På voldene rundt om bålpladsen skulle der plantes vinca, og de første blev plantet sidste efterår, men så kom vinteren. I foråret fik jeg plantet endnu lidt vinca, men så blev vi ramt af den skønneste sommer - og enhver ved, at så er det ikke plantevejr! Halvdelen af volden var stadig uplantet indtil denne weekend, hvor min nabo afgjorde sagen. Han gik igang med at rydde et bed - som netop var overgroet med vinca - og læssede dem alle af lige ved siden af min bålplads. Der var ikke andet for - jeg måtte afslutte mit projekt!
TAK til min nabo! På billedet ses bålpladsen, som den ser ud i dag, hvor er bestemt ikke er bålvejr.

Generelt er efteråret et glimrende tidspunkt til at anlægge og ommøblere i haven. Køkkenhaven passer sig selv (stort set), vi er tilbage fra ferie og vejret er velegnet til at plante nyt i. Så hvem ved, måske ender det med, at jeg også bliver færdig med mine øvrige projekter i haven? (Ellers kan jeg hurtigt finde på noget nyt)

tirsdag den 17. august 2010

Bønner i massevis

Lige nu er hele familien under særdeles hårdt pres for at nå at spise alle køkkenhavens afgrøder, inden de går til grunde. En af de afgrøder, som høstes lige nu, er bønnerne. Jeg har flere forskellige slags, og heldigvis gør variationen af sorterne, at høsttidspunktet også varierer lidt.

Caruso, grøn buskbønne med meget lange bælge.
Jeg høster bl.a. Caruso, som er en buskbønne, der giver MEGET lange grønne bælge. Den er glimrende til at koge frisk og bruge i bl.a. en bønnesalat. Man kan også blanchere og gemme i fryseren, hvis det er umuligt at få spist hele høsten med det samme.

Høst af bønner: Caruso, Beurre Rocbrun og Borlotto.
Det er faktisk umuligt for os at spise bønner i samme takt som de høstes. Derfor vil jeg i år forsøge mig med at tørre nogle af bønnerne. Til det formål har jeg udvalgt mig sorten Black Turtle, som modner lidt senere end f.eks. Caruso og endnu senere end Haricot Beurre Rocbrun. Sidstnævnte er en gul bønne, som er særdeles produktiv og tidlig. Den kan jeg heller ikke helt nå at høste, så måske tørrer jeg også den. Black Turtle har sorte frø i bælgene og er den helt rigtige ingrediens til Chili con carne.

Tørring af bønner
Tørring af bønner sker delvis på planten - og senere hen trækker man simpelthen hele planten op og hænger den til tørre. Når bælge og frø er helt tørre, bælger man og kan opbevare bønnefrøene til senere brug i køkkenet.

Man skal ikke dyrke tørrede bønner for at spare penge - men når alt kommer til alt: Det er de færreste køkkenhaveentusiaster, som dyrker noget som helst for at spare penge! Den motivationsfaktor er ligesom ikke i spil. Det er til gengæld tilfredsstillende at have dyrket sine egne grøntsager og være helt sikker på, at de er friske, naturligt dyrkede og ikke mindst velsmagende.

torsdag den 12. august 2010

Så byggede jeg lige en bænk

Der skal være siddepladser i haven; og i alle havebøgerne er der altid meget smukke og velplacerede bænke. Det skal der også være i min. Der er mindst to kriterier for en succesfuld siddeplads:

1. Siddepladsen skal tilføre haven skønhed
2. Bænken skal placeres rigtigt, så den bliver brugt.

Det sidste punkt er vanskeligt at bedømme på forhånd. Ofte vil små irritationsmomenter være nok til, at siddepladsen ikke bliver brugt. F.eks. træk, skygge/sol, lugte, ringe udsigt osv. Her på matriklen er det mig, der vogter over værktøjskassen; og det er fantastisk tilfredsstillende selv at fremstille skønne ting til haven vha. fukssvans og skruemaskine. Og nu har jeg så bygget en bænk på et dejligt sted, hvor jeg håber, jeg kommer til at sidde meget.

Bænken skjuler jordvarme-indgang
Bænken er placeret op af en syd-østvendt mur, hvor jeg netop har lagt nogle fliser. Under fliselægningen benyttede jeg mig af muligheden til at grave 2 stolper ca. 80 cm. ned i underlaget.
To stolper er gravet 80 cm. ned i underlaget.
Bænken kommer samtidig til at dække for
indgang til jordvarme.
 De to stolper bliver bænkens ben. Stolperne saves af 2 cm. under endelig siddehøjde. I dette tilfælde valgte jeg en siddehøjde på 46 cm.

Selve bænkesædet skal holdes oppe af fire tværgående brædder. To på hver side af hver stolpe. Vær omhyggelig med, at de er i vater.

Jeg saver hjørner af de tværgående brædder for at de ikke skal være alt for synlige og gøre bænken "tungere" end nødvendig.

Hjørner saves af.
Herefter saves brædder til sædet. Jeg har brugt 3 stk. brædder (32 mm. tykke) á 2 meters længde. Brædderne skrues fast ovenpå de tværgående brædder og bænken er færdig. Enkelt og hurtigt.
2 timers arbejde
I alt tog projektet mig nok 2 timers arbejde. Det er MEGET enkelt tømmerarbejde, piger! Det sværeste ved opgaven er at gå i byggemarkedet og bestille materialer! (for ikke at tale om at fragte det hjem) Der findes et væld af længder, bredder og kvaliteter, som man skal forholde sig til. Til slut et lille kønspolitisk indfald: Mange kvinder tror, at det er meget vanskeligt arbejde at udføre gør-det-selv-projekter. Det kan det også være, men ofte er det mere simpelt end at følge en strikkeopskrift... Men sig det ikke til mændene!
Brædderne skrues fast i de tværgående støtter.
Den færdige, malede bænk.
Den er allerede døbt "læsebænken".

fredag den 6. august 2010

Roser kommer da fra planteskolen!

Sidste år var jeg for første gang med til at okulere roser. Før det, havde jeg ikke nogen som helst anden viden om rosenproduktion end, at man kunne købe dem i planteskolerne:-) Nu ved jeg, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste smukke, blomstrende rose. Hvis man undrer sig over, hvorfor roser koster mere end 50 kr. så kan man jo begynde at lave dem selv. Sidste år var succesraten ikke overvældende, men dog kom der en pæn flok roser ud af det.

I år trådte Ole til igen for at hjælpe Anne og os andre nybegyndere, som havde lovet at hjælpe.

1000 grundstammer
Annes arbejde med roserne starter dog længe før okuleringen. I foråret planter hun 1000 grundstammer. Dvs. 1000 vildroser Multiflora. Denne sort er meget velegnet til danske forhold, så for at gøre roserne stærke, er Multiflora en velegnet grundstamme at okulere på.

Øjet skæres.
Det starter med et lille øje
Her sidst i juli/begyndelsen af august er roserne klar til at blive okuleret. I princippet kan man lave en hvilken som helst rose, man kan lide. Okuleringen består i at tage en lille knop (øje) fra en rose, man gerne vil "kopiere" og poder den på grundstammen. Til næste forår klippes roserne ned, så kun det okulerede sted får lov at skyde.

Rosens øje er skåret fri og veddet
under barken er forsigtigt trukket af.
Denne lille fyr er starten på en ny,
stor flot rose....
Men selve okuleringen kræver præcision, omhyggelighed og renlighed. Okuleringen finder sted på grundstammens rodhals. Jorden omkring rodhalsene skubbes til side og rodhalsen rengøres forsigtigt med en klud. Jord og bakterier må ikke komme ind i okuleringsstedet. Herefter skæres et T-snit på rodhalsen, barken vippes forsigtigt til side og et øje (knop fra ny rose) sættes ind bag barken. Okuleringsstedet lukkes til med en lille elastik.

Det er hårdt arbejde, og det er ikke alle roser, der lykkes lige godt. Først til foråret finder vi ud af, hvor mange der vil lykkes. Ole har en standardsuccesrate på 80 %, men med vores manglende rutine, tror jeg vi er længere nede...
Et T-snit skæres i rosenhalsen
før øjet sættes ind bag barken.

Nok er det hårde okuleringsarbejde gjort, men herefter kommer arbejdet med at skære dem ned til foråret, plante roserne i potter og i øvrigt passe og pleje dem. Roserne er klar til at flytte hjemmefra ca. halvandet år efter grundstammerne bliver plantet. Er 50 kr. så for meget?