torsdag den 19. juli 2012

Mit første blomkål - hurra!

I går havde jeg besøg af en veninde og som sædvanlig trak jeg hende med ud i haven. Alle, der viser den mindste interesse for have, bliver trukket med derud:-)

Pludselig siger hun: "Næ, du har blomkål!" Jeg vidste godt, at jeg har plantet blomkål, men jeg havde ikke opdaget, at kålene allerede nu har produceret de fineste blomkålshoveder. I alle planterne sidder de fineste, hvide hoveder. Så i aften skal vi have egenproducerede blomkål.

Kåldyrkning: Før eller efter larver

Lige nu er larverne ved at indfinde sig i kålen. Hvidkål, rødkål og ikke mindst rosenkål bliver i den kommende tid ofre for larvernes store sult. Planterne er så smukke lige nu, men om et par uger er der huller i alle blade og planterne bliver noget medtaget. Det er et skræmmende syn. Hvis man har tid - og ikke er på ferie - kan man fjerne alle larver hver dag. (det kan være uoverskueligt...) Ellers kan man lade naturen gå sin gang og sørge for at dyrke kål, som er færdig til høst INDEN larverne (savoykål og blomkål) eller langt efter larverne. De stærkeste kålplanter overlever, og vinterkål som hvid- og rødkål vil vokse videre og danne fine hoveder lang tid efter larverne er flyttet hjemmefra.

Blomkål: 2 måneder på friland

Blomkål har man jo ikke lyst til at spise, hvis de er fyldt med larver. Derfor er det ekstra dejligt, at denne sort åbenbart er klar nu - lige før larverne flytter ind. Sorten hedder "White Ball", og jeg har sået den indendøre i april, plantet den ud i maj - og ca. 2 måneder efter er den klar. Herligt!

I øvrigt er mine mørklilla valmuer ved at springe ud i køkkenhaven. Det bliver et flot indslag mellem gulerødder og pastinakker.

Pigstensringen er på vej

3 ud af 11 meter er lagt. Der er langt hele vejen rundt.
Mit nye fine køkkenhaveanlæg ser så smukt ud lige nu med de mange grøntsager og blomster, der vokser til. Dog er anlægget ikke komplet endnu - og som enhver haveejer ved - så bliver alle projekter ikke færdige på en gang. Der er altid liiiige noget, som kan blive forbedret eller ændret. Mit køkkenhaveanlæg er langt fra komplet. Forhåbentlig får jeg næste år et skønt drivhus. Der mangler kompostbunke, skylleplads til grøntsager, frugtbuske mm. Men nu er den centrale ring af sten på vej.

3 ud af 11 meter er lagt

I alt skal der lægges ca. 11 meter (indre omkreds) sten i en bredde af ca. 1 meter. Dvs. 11-12 m2. (det kunne regnes ud - men jeg nøjes med at sjusse....)Lige nu har jeg lagt ca. 3 meter. Der skal bruges mange sten. Rigtig mange sten. Jeg har heldigvis en mark, hvor mange sten kommer til syne hvert forår, men jeg er bange for, at jeg løber tør for sten nu. Rundt om i haven har jeg brugt sten til diverse belægninger, men nu er der ved at være udsolgt i stenbunken. Jeg må gå tiggergang til familiens jordejere.

Denne ring af sten er meget grov i det. Jeg bruger meget store sten i kombination med små. Derfor bliver belægningen naturligvis meget uensartet. Til gengæld bliver hver enkelt sten mere synlig og er ikke blot een ud af mange hundrede identiske sten.
Jeg lægger stenene i stabilgrus og sand. Jeg regner med, at der kommer et drys stenmel øverst for at hæmme ukrudt - og måske myrer?



torsdag den 12. juli 2012

En smag af lakrids

Fennikel Doux de Florence
Det er en sær fornemmelse at tage en bid af en frisk fennikel. Man har en vis forventning til en rå grøntsag. En frisk, "grøn" smag, som måske er lidt á la gulerod, persille, løg...Ja grøntsagssmag har en bred vifte af mulige definitioner. En smag af lakrids forventer man dog næppe. Men sådan er fennikel.

Den besynderlige grøntsag har sin egen skønhed. Blot dens måde at vokse på har en særhed og ynde, som ikke mange andre af grøntsagerne i køkkenhaven kan præstere. Den ligner dild i toppen, men dens flade, kurvede krop er helt sin egen.

Sået på friland

Det er første gang, jeg har fennikel i min køkkenhave, men næppe den sidste. Jeg har sået frø fra sorten "Doux de Florence" på friland i april, og de spirede hurtigt frem og har vokset fint siden. De største af dem begynder så småt at være klar til høst nu. Så nu skal vi finde nogle retter til middagsbordet, der kræver fennikel. Uhm...jeg glæder mig til at smage.

På billedet kan man se, hvordan fennikel begynder
at antage den karakteristiske flade, kurvede krop.