tirsdag den 21. august 2012

Køkkenhavens lyksaligheder

Hvidkålen Holsteiner i forgrunden.
Rødkålen Rodynda bagerst.
Mit ambitionsniveau i køkkenhaven i år har været begrænset. Jeg har anlagt ny køkkenhave (og den er blevet meget smuk), så i år har jeg måttet leve med at dyrke grøntsager i jord, der ikke tidligere har været dyrket. Det har selvfølgelig kunnet ses på afgrøderne. Planterne er mindre, afkastet mindre, og jorden er hård og tør. Men på trods af det, er der alligevel sket mirakler, og jeg har bestemt noget at glæde mig over.

Kålene er smukkere end nogensinde

Selv om kål er meget næringskrævende planter, så har det været min hidtil bedste sæson som kåldyrker.  Jeg har for første gang dyrket blomkål; "White Ball", som leverede en række af fine, hvide velsmagende blomkålshoveder. Vi nåede ikke at spise dem alle, men så må de gå ind i den store kompostcyklus og måske komme os til gavn de kommende sæsoner.

Vinterkålene: Rødkål, hvidkål og rosenkål står fantastisk. I år har der været GANSKE FÅ larver i mine kål. Snegle kan også godt lide kål, så nogle af kålhovederne har lidt huller efter sneglebesøg, men i overvejende grad er kålene urørte. Jeg har hyldet rødkålssorten "rodynda" før, men gør det gerne igen: Det er en stor og flot rødkålsplante, som ret tidligt på sæsonen er leveringsdygtig i rødkål. Fra juli måned kan man faktisk begynde at høste små hoveder til salat mm. Derudover er rødkålens farve nok den smukkeste overhovedet i min køkkenhave.

Test af hvidkål og rosenkål

Jeg tester i år hvidkålen "Holsteiner", som findes i mit frøsortiment på minlandhave.dk. Indtil videre tegner den god. Lige nu er der fine hoveder, som fint kan anvendes i madlavningen. Rosenkålen er også ny hos mig og er af sorten "Bruxelles". Jeg har dyrket rosenkål før, men dengang blev mange af planterne totalt gnasket igennem af kålsommerfuglens larver. I år er der ingen problemer overhovedet. De små rosenkål på stokken af planten er allerede fint på vej. Det er første gang, jeg har dyrket rosenkålene fra frø, men om det er sorten, vejret eller jordforhold der gør forskellen  - tjah, det får jeg nok aldrig svar på. Dog synes jeg, at de planter, som jeg selv har spiret fra frø, synes at være stærkere og giver større og sundere planter.

Jeg dækker aldrig mine kålplanter ned under et net eller lign. Jeg synes, det er for besværligt, fordi planterne er kæmpestore. Især rosenkål er besværlig at dække ned, for det er en temmelig høj og opretstående plante. Resultatet i år er overvældende. Naturen er forunderlig:-)

fredag den 10. august 2012

En purpursolhats forunderlige blomstring

Smuk er den, når blomstringen er fuldført.
Jeg bruger gerne en række eller to i køkkenhaven til at så en ny staude. Helt officielt tror jeg, at stauder skal sås i efteråret, men jeg sår en pose eller to samtidig med grønsagstilsåningen i foråret, og det fungerer fint. Stauderne står så i køkkenhaven et helt år, før jeg næste forår planter dem ud i prydhaven.

Purpursolhat (echinacea purpurea) er en af de stauder, som jeg har haft succes med. Stauder bliver ikke rigtig til noget det første års tid efter såningen. Andet år kommer der beskeden blomstring, men med årene vokser stauderne til, og blomstringen og planterne bliver kraftigere.

En forunderlig blomstring

De små kronblade begynder at stikke ud.
Purpursolhat bliver ca. 80 cm. høj og har lange kraftige stængler med en enkelt blomst på hver. Blomstringen er sjov at følge. I løbet af juni og juli dannes midten af blomsten, og man begynder efterhånden at tvivle på, at der nogensinde dannes kronblade, som jo ellers er purpur solhats kendetegn. Men i begyndelsen af august begynder små pinde at stikke ud fra blomstermidten og i løbet af et par dage folder de purpurfarvede kronblade ud.

Purpursolhat i forskellige stadier af blomstringen.

mandag den 6. august 2012

Snegle, søndag, sorg og slim...

Jeg har hidtil levet en lykkelig sneglefri tilværelse som haveejer. Selvfølgelig har jeg haft snegle, men nej - jeg har ikke haft DE snegle. Men nu har jeg. I aftes fandt jeg de første fire slimede væsener af den forhadte slags på min grund. I fire havesæsoner har jeg kun bekæmpet dem på den modsatte side af vejen. Her har jeg hakket hundredevis over, men i går altså PÅ MIN GRUND!

Hallo sneglede bæster. IT'S MY HOOD!

Jeg er så bange for, at de skal ødelægge min haveglæde. Jeg er bange for, at jeg hver gang, jeg luger skal frygte at sætte fingrene i en slimet klat, at jeg skal få ødelagt min køkkenhave, at de skal gennemhulle mine hosta, at de ja - skal overtage mit territorium.

I dag bladrede jeg tilfældigt i en gammel udgave af HAVEN fra 2002. Her skriver chefredaktøren om netop "Den spanske snegl":

"I haveselskabet har vi fået utallige telefonopkald, emails og breve (snailmails!) fra frustrerede medlemmer og læsere - alle med det samme spørgsmål: Hvordan undgår vi sneglen i vores have? Svaret er ilde hørt og svært at sluge, for der er faktisk ikke meget at gøre ved sneglens hærgen. (...)
Nu ebber snegleplagen vel lidt ud i den kommende tid, selv om ikke engang frosten og vinteren vil frelse de plagede fra alle pinslerne. Og én ting er sikkert. De kommer tilbage, gør de. Vær vis på det..."

Og så slutter chefredaktøren med en lille bøn:

"Dermed har vi forsøgt at svare på de utallige henvendelser vi har fået. Held og lykke derude - men send venligst ikke flere snegle!"

Fortæl mig noget godt

Om jeg kan lære at leve med sneglene ved jeg ikke, men jeg vil prøve med alle midler at bevare min haveglæde, som giver mig så meget skønhed og livskvalitet. Det skal et slimet bæst ikke spolere, og jeg har brug for opbakning. HVIS nogle af jer, har en god historie om, hvordan I er kommet til at leve med sneglene - eller om hvordan I har bevaret haveglæden, så har jeg brug for at høre det. For det er en sorgens dag i min landhave.

PS. Det slimede bæst fortjener intet billede. Så derfor KUN tekst denne gang.