Natur versus kultur - kan vi ændre den kamp?

Der sker noget lige nu i de danske haver. Der sker det, at græsplæner rundt omkring ikke altid bliver klippet "til tiden". Der sker det, at vilde blomster finder vej ind på parcellerne, børn og voksne bygger insekthoteller og Round-up'en bliver kørt på genbrugspladsen. Signe Wenneberg er en af de kendte skikkelser, der opfordrer haveejerne til mere naturlighed og vildskab. 
Der sker i det hele taget en bevægelse hen mod større naturlighed i vores haver. Men er vi rent faktisk klar til det? Eller er det bare en ny måde at kontrollere naturen på?

Det er ikke uden grund, at busken hedder "Sommerfuglebusk".  Kultur og natur i skøn forening.

Havedyrkning er natur og kultur

Det at dyrke have har altid været en sammensætning af natur og kultur. I haven arbejder vi med natur: Planter, jord, næringsstoffer og i det hele taget er viden om natur betingelsen for, at vi kan dyrke noget som helst. Men det er kultur, når vi beslutter at udvælge og dyrke planterne et bestemt sted eller i en bestemt farvekombination eller design. Havedyrkningsdisciplinen har til alle tider været en balance mellem natur og kultur, men i forskellige vægtninger af de to. 

Naturen i stærkt styret form. Levens Hall, England.

I det engelske landskabsdesign dominerer naturen, men stadig er der ingen tvivl om, at det er en styret natur, som mennesket kontrollerer. I den italienske renæssance- og barokhave er der skruet ned for naturen og kulturen styrer med stramme linjer, formklippede planter og ikke et strå må vende forkert. 

Vilde blomster i græsset. 


Hvordan er balancen i den nutidige danske have?

Jeg havde for mange år siden en bekendt, som boede "der hvor der er græs i fortovet". I hans familie fulgte man ikke de uskrevne regler om, at tingene skal se ordentlige ud. I hans familie lå man ikke på knæene og krattede græs op mellem fliserne med en kniv. Man klippede græsset et par gange om året og hækken var vildtvoksen og uregerlig. Det var med andre ord godt brændstof til naboernes forundring: "Hvorfor fik de da ikke gjort noget ved det? Det ser jo tosset ud!" Familien var ikke nogen stakler. De tjente godt, klarede sig godt, men gad ikke havearbejdet og var i øvrigt ligeglade med parcelhus-Danmarks uskrevne ordentligheds-regler. 

Dengang blev det betragtet som uordentligt og sjusket. Det var måske ligefrem dårligt naboskab at skænde gadens omdømme som en pæn gade. Ville det være anderledes i dag? Har vi flyttet os mentalt? I dag ved man, at netop haver, der får lov at vokse vildt, tiltrækker flere insekter og fugle og er med til at bevare en lille smule mere natur. Det tænkte man ikke på dengang. 

Hvor mange har modet til at gøre det samme?

Jeg tror, der er bred enighed om at give mere plads til vores trængte natur. Og vi kan jo ligeså godt starte i haven. Nogle skal være de første. Men er vi virkelig klar til at turde lade græsset gro, selv om naboerne vil kigge skævt til os? Er vi klar til at tænke naturen IND i vores havedesign? Er vi klar til at lave stier i haven, hvor der MÅ vokse planter? Er vi klar til at lade græsset vokse til knæhøjde i nogle hjørner af haven til trods for gæsternes misbilligende blikke? Er vi villige til at lade græssets grønne, ensartede flade brydes af vilde blomster, som bierne kan få glæde af? Og kan vi æstetisk vænne os til at noget kan være smukt, når det er vildt? 

Selve vores opfattelse af, hvad der er en smuk have er en kulturel betragtning, som vi også langsomt skal ændre. Det er ikke bare lige noget, der ændrer sig af at installere et insekthotel eller lave en kvadratmeter med vilde blomster.

Det bliver spændende at se, hvordan havedesigns langsomt vil ændre sig i de kommende år. Jeg tror, vi har et stykke vej til vi kan lukke naturen mere ind, men med nysgerrighed og interesse kan vi måske tage et lillebitte skridt fremad mod mere natur. For dyrene og planternes skyld.

Læs også:

Kommentarer

  1. Tillykke til dette dejlige indlæg! Jeg synes det er så velskrevet og jeg kan genkende mig lidt i det du beskriver. Nu vil jeg ikke sige at vores have ser tosset ud, men jeg har da oplevet at naboerne bruger deres tid på at ringe på vores dør for at gøre os opmærksomme på at der vokser mælkebøtte i vores have og om vi ikke kan får fjernet det hurtigst muligt, så det ikke spreder sig og forplanter sig i deres have.
    Vi har så stadig mælkebøtte skal jeg hilse at sige og glæder os meget over de flotte blomster :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag

BESØG ZINKBAKKEN