onsdag den 16. november 2016

10 sandheder om at dyrke køkkenhave


Køkkenhaven, når den er smukkest.
Min debut som selvforsyner var entusiastisk, men ikke optimal. Min første køkkenhave var på nogle få kvadratmeter af vendte græstørv midt i græsplænen. Der var på ingen måde tale om afbalancerede mængder kvælstof, kalk eller perfekt porøsitet i jorden. Alligevel lykkedes det mig at få gulerødder, salat, ærter og radiser ud af det. 

Det var helt sikkert ikke et prangende udbytte, men nok til, at jeg udvidede køkkenhaven med nogle kvadratmeter og fortsatte det kommende år. Nu har jeg dyrket køkkenhave i 15 år og elsker det stadig! Her er, hvad jeg har lært om at dyrke køkkenhave:

10 sandheder om at dyrke køkkenhave

  • Vil du have en nem have, der ikke kræver arbejde? Så er køkkenhave ikke noget for dig.   
  • Accepter naturens luner, og at du møder modstand. F.eks. i form af kållarver, mosegrise, møl, gulerodsfluer og en lang række af dyreliv, du aldrig har hørt om. 
  • Betragt skadedyr og plantesygdomme som læring og studér det med interesse. Det er nemmere at rydde haven og sætte dig ind og se Netflix, men du bliver ikke bedre til at dyrke køkkenhave
  • Dine grøntsager fortjener god madlavning, men det giver sig selv. Gode råvarer giver lyst til at lave god mad. Nyd det!
  • Du lykkes ikke med alt. 80% er godt.
  • Køkkenhaven kræver arbejde. Lugning, lugning, lugning. Det gode er, at det er gratis fitness. Køkkenhaven opkræver ikke 249 pr. måned.
  • Grøntsager, der er hjemmedyrkede ser anderledes ud end i supermarkedet. De har diverse pletter og skavanker. Det positive ord for det kaldes diversitet og er et tegn på, at du ikke spiser industrialiseret føde.
  • Alting behøver ikke være perfekt. Mindre kan gøre det. Du behøver ikke stoppe med at dyrke gulerødder, fordi der er orm i 50% af dem. Dyrk nogle flere og betragt naturen som medspiller.
  • Din have kommer ikke til at ligne alle de inspirationsbilleder, du har samlet på Pinterest - eller noget Claus Dalby har skabt - med mindre du arbejder meget hårdt, siger dit fuldtidsjob op og sælger dine børn. Sorry!
  • Hvorfor så dyrke køkkenhave? Pga. glæden ved at dyrke selv, skønheden, den friske luft, naturens mirakler på tæt hold, mad uden tilsætningsstoffer og smagen, smagen og smagen.


Det går ikke altid efter planen. Mosegrisen er blevet mæt efter et stort måltid gul rødbede.

Belønningen for det hårde arbejde. Lækker mad af hjemmedyrkede bladbeder, tomater, løg, salat,  gulerødder mm.

onsdag den 2. november 2016

Vinterklargøring af haven

Vejret er ikke med mig i denne tid. Det er blæsende, koldt og vådt - og mørket falder tidligere og tidligere. Det går nemt med at blive indendøre.

Men haven skal gerne gøres vinterklar. Så heldigvis fik jeg lidt hjælp i dag.

Hverken Nikolaj eller Johan har vist prøvet at grave kartoffelkule før. Det fik de lært i dag.

En vinterklargøring hos mig indebærer:

-oprydning i drivhuset (planter fjernes, hestegødning i bedene)
-havemøbler bæres ind i drivhuset til opbevaring
-krukker tømmes og køres ind
-pumpen i springvandet tages ind
-forårsblomsterløg lægges
-hvidløg plantes
-kartofler, gulerødder, rødbeder tages op og opbevares
-køkkenhaven ryddes for visne planter og ukrudt, så kun vinterafgrøder står tilbage

Operation Dagsværk i min have

Jeg har haft travlt og været lidt havetræt her i efteråret, hvilket ikke lønner sig:-) Men i dag kom jeg takket være to friske Operation Dagsværkere et stort skridt videre med vinterklargøringen.

Johan og Nikolaj fjernede planter fra drivhuset, hentede hestemøg, bar møbler ind, gravede kartoffel- og gulerodskule og tog kartofler og gulerødder op. Det var en fornøjelse! Jeg er så glad for at have fået hjælp - og det samme er børnene i Guatemala, tror jeg. Jeg er sikker på, at de to unge fyre ikke før har gravet kartoffelkule, så nu kan de det!

Hermed er tippet givet videre til andre strandede havesjæle: Operation Dagsværk finder sted en dag i november hvert år over hele landet. Gymnasieelever arbejder til fordel for et velgørenhedsprojekt, som i år er Maya-indianerne i Guatemala.


tirsdag den 27. september 2016

Stadig agurketid - bogstaveligt talt

Måske har jeg været heldig, måske er det vejret, måske er det sorten, måske er det tagetes...
Faktum er, at der stadig dyrkes agurker i mit drivhus, selv om vi er meget tæt på 1. oktober. Det har afgjort været den bedste sæson for agurker - og squash - i min have nogensinde. 


Snart 1. oktober - og agurkeplanterne er stadig i gang.


De første agurker var klar til høst midt i juli - og det var nok lidt sent i forhold til tidligere, men til gengæld er planterne slet ikke til at slå ud af kurs. Men hvad skyldes det?

Skyldes det virkelig tagetes?

Som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, så har jeg plantet tagetes i mit drivhus i år. I bunden af bedene er der plantet et bunddække af tagetes som et forsøg på at holde spindemiderne væk. Om det virkelig er denne ændring, der har gjort en forskel, vil jeg ikke kunne dokumentere - men jeg vil i hvert fald prøve igen næste år. I år har der ikke været spindemider, hvilket er den altafgørende faktor for, at agurkeplanterne fortsat kan producere.

Eller er det gødningen?

For det andet, har jeg været langt mere opmærksom på kontinuerlig gødning i drivhuset. Ca. en gang om ugen har jeg tilsat flydende gødning til vandet. Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at det faktisk gør en forskel. Planterne ser grønne, sunde og raske ud, hvilket er en forudsætning for, at de vil sætte frugt overhovedet.


Eller noget helt tredje?

Den tredje forklaring på agurkernes trivsel er en kombination af ovenstående eller alt det, som ligger uden for min påvirkning: Temperaturen henover døgnet og sæsonen, solmængden osv. Og sådan er det generelt med havedyrkning. Vi kan læse os kloge - og gøre alt det "rigtige", men uanset om det er med succes eller ej, så er det svært at drage dokumenteret erfaring. Vi må bare sige: "Jeg prøver lige igen..."

I bunden af bedene i drivhuset er der plantet tagetes. Virker de rent faktisk mod spindemider?

fredag den 2. september 2016

Vend aldrig ryggen til kålplanterne...

Jeg har ofte før skrevet og fortalt om, hvor dejligt og nemt det er at dyrke kål. Det er det bestemt også, men man skal bare ikke vende ryggen til kålplanterne i august. 

Jeg kunne have valgt et MEGET værre billede end dette. Her ses kun en enkelt af de meget grådige larver.
Havetræthed lønner sig ikke
Her i de sidste 14 dage har jeg været lidt havetræt. Det kan man blive efter en travl sommer i haven med åben have og rigtig meget regn. Så jeg har tilladt mig at nyde solstrålerne på min altan og i det hele taget brugt min tid på andre ting end have. Men det er faktisk ikke en god idé, når man dyrker kål.

Grådige larver
I går kunne jeg ikke undgå at se - selv fra meget lang afstand - at rosenkålene havde forvandlet sig til nærmest skulpturelle planter - med tynde ribbe stikkende ud i luften. Så jeg måtte gå den tunge gang og inspicere kålene, som selvfølgelig var stærkt inficeret af de stribede - og meget sultne - kållarver.

Rosenkålene var værst. Men også palmekålene, savoykålene, grøntkålene og rødkålene var underlagt alletiders festmåltid for larver. Jeg fjernede larver i hundredevis. Nogle af planterne bliver formodentlig ikke til kål igen, men de fleste klarer sig. Jeg skulle bare have gjort det her for en uge siden. I de næste par dage tager

jeg turen igen. Iført handsker og en potte tager jeg plante for plante og samler sammen. Denne opgave hører bestemt ikke til blandt mine favoritopgaver i haven. Uf!

Uf...

"Det bliver nok bedre næste år"
Kålplanter har en særlig plads i mit havehjerte. Dels for skønheden - og dels for anvendelsen. Men det har været et rigtig dårligt år for kålene. Først kom en sværm af kålmøl og lagde æg, der blev til små larver, som spiste af de unge planter. Imod forventning var mange af planterne faktisk i stand til at rejse sig og vokse sig til store og fine planter igennem juli og august.
Sidst i august blev den så gal igen med det nuværende meget slemme angreb af store kålsommerfuglelarver af de meget grådige slags.
I den slags situationer må jeg gribe til mange haveejeres valgsprog: "Det bliver nok bedre næste år".

Kålplanter kan være så fantastisk smukke, når de stadig står med uberørte blade. Sådan bliver det ikke i år.

onsdag den 24. august 2016

Kan man undgå, at agurkeplanterne visner før tid?

Sidste år havde jeg åben have en aften midt i august. Her konstaterede een af mine gæster, at mine gulnede og trist-udseende agurkeplanter var hårdt angrebet af spindemider. Det har gjort mig opmærksom på fænomenet - og her er hvad jeg har lært.

I bunden af bedene, blomstrer tagetes så fint.


Det var faktisk først sidste år, at jeg lærte spindemiderne at kende. Jeg var ikke klar over, at når agurkeplanternes blade gulner og herefter visner - fra bunden og op - så var det spindemidernes værk. Jeg troede, at agurkeplanterne bare var færdige for sæsonen. Men for en bedre og længerevarende agurkehøst, er det en god idé at holde spindemiderne på afstand så lang tid som muligt.

Hvad er spindemider?
Spindemiderne er små dyr på ca. 0,5 mm, der lever på undersiden af bladene ved at suge væske ud af cellerne. Et angreb er ofte synligt ved, at de udtørrede celler ses som hvide/lyse pletter på bladene. Gerne i kanten af bladene. Efterhånden visner flere blade - og herefter hele planten. Spindemider angriber alle drivhusets planter, men hos mig er det altid agurkerne det går værst ud over.

Hvordan holder man dem på afstand?
Jeg har fået flere råd omkring spindemider. Bl.a. at plukke grøftekantsplanten "rejnfan" og hænge den op i drivhuser. Det har jeg forsøgt mig med - men i begrænset omfang - og kun på et tidspunkt, hvor planterne allerede var meget angrebne. Men tilbage til min gæst fra sidste år. Han gav mig et endnu bedre råd:

"Du skal plante nogle tagetes i bunden af bedet"

Det har jeg så gjort i år. I foråret såede jeg tagetes og plantede dem samtidig med tomaterne imellem de øvrige planter. Her har de vokset godt og har blomstret ivrigt hele sommeren. Tagetes dufter sært. Det er der mange mennesker, der synes. Spindemiderne er dog enige om, at de ikke bryder sig om duften, så de holder sig væk.
Nu er det nok for tidligt, baseret på kun een sæson, at konkludere noget endeligt på baggrund af mit forsøg, men der er ingen tvivl om, at spindemiderne ikke har haft samme spillerum som sidste år. Mine agurkeplanter er - her sidst i august - stadig i fuld gang og har kun lette angreb af spindemider.
Er der ulemper forbundet med tagetes? Nej, ikke rigtigt. Blomsterne lyser op med deres klare farver, og de dækker for tomatplanternes høje, "bare ben". Kun hvis man har et snegleproblem i sit drivhus, kan man måske opleve, at de bliver nippet til. Snegle elsker nemlig tagetes.

I løbet af sæsonen bliver tagetesplanterne store og buskede - og er rigt blomstrende. Duften er - tjah - tagetesagtig.

Hvilke tagetes skal det være?
Det er ligegyldigt, hvilken slags tagetes, der plantes i drivhuset. De dufter allesammen meget "tagetes-agtigt". Jeg vil dog nok anbefale en forholdsvis lav sort, da de høje tagetes bliver for dominerende og ikke fungerer godt som bunddækkende plante. Jeg har sået "Yellow boy" og "Red brocade" i år.
Og så lige en sidste ting: Når man får øje på gule blade på agurkeplanten, så kan man ligeså godt fjerne dem. Hvis det er spindemidernes værk. Ud af drivhuset med dem!

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om tagetes - især om brugen af tagetes i køkkenhaven. Læs det her.

onsdag den 17. august 2016

5 gode grunde til at holde åben have

Fra sidste års åbne have, hvor vejret viste sig fra sin allerbedste side.
Sidste år havde jeg åben have en enkelt aften - og i år har jeg åbnet haven to weekender. Senest her i weekenden til Havefestival. Beslutningen om at forsøge mig med åben have var ikke en let beslutning, for bekymringerne var mange: "Hvad nu hvis folk bliver skuffede". "Har min have nok at se på?". "Jeg er jo ikke helt færdig med...." og "Drivhuset trænger til maling". Jeg vovede at prøve alligevel.

Det har været en virkelig god oplevelse alle gange. Der har været gæster hele tiden og de har været de mest positive og interesserede mennesker! En af mine største bekymringer har været min bålplads - som virkelig er en skamplet for mig. Den er vokset helt til og det ser herrens ud. Men selv det, kunne nogle af gæsterne bruge til noget positivt: "Den er så flot, som den er! Alt skal ikke være så poleret!", var kommentaren. Nogle af gæsterne har nok ikke kunnet se naturens skønhed i min bålplads, men i så fald har de holdt det for sig selv:-)

Mange har rost haven for de gode sider og set igennem fingre med de dårlige. Tak for det!


Fem gode grunde til at holde åben have:



  1. Din have inspirerer andre - fordi den ikke er deres. Du har have på netop din måde - og det er unikt. Selv små ting kan være inspirerende for andre.
  2. Du er med til at sprede haveglæde. Entusiasme fremfor perfektion!
  3. Når du tør åbne din have - så tør andre også. Flere åbne haver er til glæde for os alle!
  4. Du møder mange mennesker at dele din interesse med. 
  5. Du får besøg af mange "eksperter". Udnyt det og få gode råd og konstruktive forslag til din have.

Fem spørgsmål til min have:

Jeg fik mange gode og interessante spørgsmål til min have. Her er de fem hyppigste:

  1. Døjer du ikke med snegle? (Sv: Jeg har snegle, men naboen har også ænder. Det opvejer hinanden)
  2. Hvordan har du lavet stålkanterne i din køkkenhave? (Sv: Jeg har bestilt stål i hele plader og fået dem skåret op i "strimler". Herefter er de svejset sammen på stedet)
  3. Hvad er det for en plante? (Sv: Hjørtetrøst)
  4. Hvilke tomatsorter har du i drivhuset? (Sv: Karos, Andes, Fuglebjergårds blommetomat, Moneymaker)
  5. Skal du ikke have slyngplanter op af din pergola? (Sv: Jo, det bliver nok klatrehortensia. Men pergolaen er helt ny, så jeg har ikke fået det gjort endnu)

Havemennesker er interesserede og positive og dermed dejlige gæster.




onsdag den 10. august 2016

Endelig kom der nye beboere i hønsehuset

Hønsehuset har været lang tid undervejs. Et helt år faktisk. Som mange andre af mine projekter, har også dette været længerevarende. Men nu står det her.

Nogle dage af sommerferien gik med at bygge hønsegård, (afbrudt af RIGTIG mange regnbyger....)og hønsene har nu både et fint hus og en fin gård at færdes i. Der mangler stadig et par detaljer, men huset er stort set blevet som oprindeligt planlagt.

Sådan forestillede jeg mig hønsehuset. Det er blevet nogenlunde som planlagt.



Hønsehuset er placeret i et hjørne af haven under mirabelletræerne. Her får hønsene et fint liv.


Hønsegården

Hegnet er 180 cm. højt. Nederst er der volierenet - og øverst hønsenet. Volierenet for at holde smådyr/gnavere ude - og evt. kyllinger inde. Hønsegården rummer flere mirabelletræer, som samtidig er et naturligt tag over hønsegården, som forhåbentligt gør det svært for rovfuglene at snappe høns og kyllinger.

Jeg har gravet en rende hele vejen rundt om gården, så nettet kan komme et lille stykke ned i jorden. Dels for at holde nettet godt fast langs jorden, dels for at gøre livet besværligt for en gravende ræv.

Hønsehuset er placeret sådan, at "æggebakken" er tilgængelig fra ydersiden af hønsegården. Idéen er, at man kan hente æg uden at gå ind i hønsegården.

En hjemmeflikket låge er sat i ved siden af huset, så man kan gå ind med foder osv.

Sussex og skovhøns

I weekenden flyttede et lille hønsehold så ind: En hane og tre høns. Hanen og to af hønsene er af racen New Sussex, og den sidste høne er en Norsk Skovhøne. De har det godt og er faldet godt til i hønsehuset. Den første aften var det nødvendigt at sætte lys ind i huset, for at lokke dem ind, men siden da har de fundet ind i huset af sig selv i løbet af aftenen.

Hvad skal jeg med høns?

Hønsene er et naturligt indslag i haven. De er nyttige, fordi de giver mig gødning og æg. Derudover er de hyggelige at se på. Jeg er egentlig indstillet på, at de kan gå frit omkring på et tidspunkt, men med så stor en hønsegård, er der ikke rigtig nogen grund til det. Vi får se, hvordan det udvikler sig.

Vil du læse mere om hønsehusets tilblivelse? Så læs mit tidligere blogindlæg:
http://tornvig.blogspot.dk/2015/11/sa-blev-hnsehuset-frdigt.html



Tre høns og en hane ankommer og er klar til at flytte ind.

tirsdag den 12. juli 2016

Hvornår lærer jeg at have havetøj?

I princippet kan man have hvad som helst på i haven. En af goderne ved at være i haven er selvforglemmelsen. Hvordan man selv ser ud, er noget af det sidste, man tænker på. Alligevel burde jeg nok få mig noget dedikeret have-arbejdstøj.

Jeg har altid brugt mit ældre, men almindelige tøj til havearbejdet. Med det resultat, at jeg nu har utallige bukser med jordpletter på knæene, og trøjer og jakker med malerpletter. I min naivitet tænker jeg altid, at jeg sagtens kan undgå at sidde på hug, og sagtens kan undgå maling på mit tøj. Jeg skal jo bare lige fikse en lille bitte ting....men som regel griber entusiasmen mig, og jeg kommer ind til virkeligheden med endnu et par ødelagte bukser. Og en helt anden ting er, at meget af mit "almindelige" tøj er ret upraktisk til havearbejde.

Jeg har utallige bukser som disse med jord- og malerpletter, fordi de er blevet brugt i haven. Hvornår lærer jeg at have arbejdstøj til haven? I øvrigt er disse bukser ikke særligt gode til opgaven. Mobiltelefonen falder ud af lommen, og bukserne glider ned, når man sætter sig på hug.

Jeg har utallige bukser som disse med jord- og malerpletter, fordi de er blevet brugt i haven. Hvornår lærer jeg at have arbejdstøj til haven? I øvrigt er disse bukser ikke særligt gode til opgaven. Mobiltelefonen falder ud af lommen, og bukserne glider ned, når man sætter sig på hug.



Hvad er det vigtigste i påklædningen?

Bukserne skal ikke være for stramme, for man skal bøje, bukke, strække og kunne bevæge sig i dem. Og så skal de passe i formen, så man ikke skal hive op i dem konstant. De skal heller ikke glide ned over bagdelen hver gang, man sætter sig på hug.
Derudover skal de have en lomme til mobiltelefonen, som jeg altid har med i haven til at tage billeder med, og til evt at høre radio på, og til selvfølgelig at kunne blive kontaktet med. Lommer skal også bruges til frøposer, søm, skruer, handsker osv.

Jakker: Uld – eller fleece - er godt i Danmark. Jeg har næsten altid uld på i ydersæsoner, eller en fleece. Men en vigtig ting ved jakker: Der skal ikke være snore, der dingler. Man må gerne kunne ånde, for man får varmen, når man arbejder. Trøjer skal sidde forholdsvist tæt, men ikke for tæt. Det dur ikke med åbne jakker eller skjorter, der slasker omkring en. Tøjet skal passe til både kroppen og temperaturen.

Fodtøj: Fodtøj klares ikke med et enkelt sæt. Som regel bruger jeg gummistøvler, for de har den fordel, at de er tætte. De har den ulempe, at de om sommeren kan være varme, alt for varme. Sko er skønne, men har den stærke ulempe, at de bliver totalt støvede, og fødder og strømper det samme. Jeg vil gerne komme ind fra havearbejdet uden at skulle gennemgå en større fodvask hver gang. På meget varme sommerdage er der kun sandaler, der dur, selvom det giver meget støvede tæer.

Hat: Man ser ikke ret mange hatte i hverdagen, men i haven er en hat meget vigtig. Med meget havearbejde bør man faktisk have hat på det meste af året for at undgå solens UV-stråler. Jeg forsøger at gøre det til en vane at tage en kasket eller en bøllehat på, for at passe på min hud.

Handskerne er en hel videnskab i sig selv – og den allervigtigste beklædning. De skal være stærke – især i fingerspidserne – og gerne meget tætsiddende. De løse, strikkede ”duphandsker” kan bruges, men meget tætsiddende handsker med stræk – og med støbt gu
mmi på fingre og i håndfladen er meget bedre.

Hvor skal man købe sit havetøj?

Havebladene bugner med annoncer for noget blomstret, lyserødt havetøj til kvinder. Jeg kan ikke se mig selv gå med den slags. I stedet foretrækker jeg mere praktisk, neutralt og stærkt arbejdstøj, der holder til det hele. Et godt sted at kigge er hos Engelbert-Strauss arbejdstøj, som sælger tøj til både erhverv- og private. Her har de tøj til kvinder – der fungerer.



onsdag den 6. juli 2016

Invasion fra Rusland?

I weekenden havde jeg den dejligt fornøjelse at holde åben have for omkring 100 gæster. Og tak for jeres søde, venlige og dejlige kommentarer. Jeg tror, 100 af Danmarks mest positive havemennesker var at finde i min have i weekenden:-)

Kålbedet er invaderet

Gæsterne bemærkede naturligvis, at mit kålbed så herrens ud! Jeg havde ellers satset på spidskål i år, men dem bliver der ikke mange af, for allerede fra udplantningstidspunktet har de haft det hårdt. For første gang i 15 år har de været angrebet af horder af kålmøl. Jeg har aldrig set det før. Hvide møl har flagret rundt, muligvis pga. de meget varme og tørre forhold i maj/juni?

Det sjove - eller meget triste - er så, at mange af mine gæster kunne berette om det samme: I år har været et møl-år - og det er usædvanligt.

Siden har jeg så set, at der advares om kålmøl på gartnertidende: http://www.gartnertidende.dk/gronsager/nyheder/2016/kaempe-problemer-med-kaalmoel#.V3zWv_mLSUk

Så triste ser spidskålene ud netop nu. Hovederne er ellers dannet og kålen er klar til høst. Men
der er vist ikke så mange, der har lyst til at spise denne kål.

Invasion fra Rusland

Gartnertidende fortæller, at der er tale om en "stor invasion fra Rusland". (hvordan finder man ud af det?) Der står desværre også, at vi kan forvente en anden generation af kålmøl.

Hvad kan man gøre ved det?

Desværre er der for mig ikke meget at gøre ved det. Larverne er så mange - og så små - at jeg har givet op. Jeg opdagede det også for sent, fordi de meget små larver var svære at få øje på. Måske man kunne have reddet nogle kål ved at spule med insektsæbe - det vil jeg tro.

Så kålene  - i hvert fald spidskålene - som ellers er klar til høst nu, må nok lade livet. Jeg giver rødkålene chancen for at leve videre, da de først danner hoveder til efteråret.
Vi må på den igen næste år og håbe, at de russiske møl bliver hjemme.


onsdag den 29. juni 2016

Åben Have i weekenden

I weekenden d. 2. - 3. juli kl. 10-15 er der åben have i Jannes Have, Ø. Thorupvej 26, 9320 Hjallerup.
(Det koster 25 kr, og hvis du synes, det er for dyrt - så må du drikke lidt mere gratis kaffe:-)


Der er åben have hos mig i weekenden d. 2. - 3. juli kl. 10 - 15.  Pris: 25 kr. Alle er velkomne!

En lille disclaimer:

Haven er ikke på sit mest trimmede niveau netop nu, pga. familiær travlhed med studenterfest - og nonfirmationsfest før det:-) Men jeg har alligevel besluttet at holde fast. Haven er der - og alle er velkomne.

Status på haven:


Det engelske bed står flot netop nu med de blå, lilla, hvide og orange farver. Første del af bedet blev anlagt for to år siden, og begynder at ligne noget. En del af bedet er stadig ret nyt - og der er plads til flere planter.

Spiralbedet blev anlagt sidste år, og er begyndt at vokse til i den nye del - men der er plads til flere planter:-)

Pergolaen er en nyskabelse i haven i år - og bliver måske helt færdig til weekenden.

Køkkenhaven er min stolthed og er godt på vej. Tørken har været hård - og i særdeleshed ved mine kålplanter, som ellers normalt står så flot på dette tidspunkt. De er desværre (for første gang i 15 år) ramt af kålmøl, og er døende. Jeg lader dog nok planterne stå til weekenden, så man kan se, hvordan et sådant angreb ser ud.

Drivhuset er fyldt med tomatplanter, agurkeplanter og man kan også se chili, nektarin og chili - og ikke mindst mit fine figentræ, som vokser så fint derinde.

Hønsehuset er færdigbygget, men mangler stadig høns. Det skyldes, at jeg bliver NØDT til at bygge en hønsegård først. Vi bor lige op til skoven, og høns uden hønsegård giver ikke lang levetid til fjerkræ. Spørg blot min nabo, som har mistet alle ænder og høns på et par nætter... Men høns skal nok komme.

Pavillonen
Ved pavillonen står nogle formklippede buskbom samt den fine gule Graham Thomas-rose. Måske når også de hvide liljer at springe ud.

Jeg håber, vejret er med os.

torsdag den 9. juni 2016

Tørke i haven giver hurtig blomstring

Det har været en meget tør forsommer. For kun en uge siden fik vi et ordentligt tordenskyl i haven, men det er der ingen spor af nu. Der har været sol, vind, varme og "overvejende tørt", som det hedder i vejrudsigten. Med andre ord har vi haft en fantastisk periode med dejligt, solrigt vejr. Sommergarderoben er blevet fundet frem, og vi danskere har nydt de fine, fine sommeraftener. Men haven lider under det.

Netop nu er bedene knastørre - og da min have består af tør sandjord, så går det stærkt med udtørringen. Det er værst i de nye bede, hvor planterne ikke står så tæt. Her kan solen komme til at udtørre. I de tæt beplantede bede, er det bedre.

Bjergknopurt kan tåle varmen og den tørre sandjord. De blomstrer flittigt lige nu.

Køkkenhavens divaer har det hårdt

Køkkenhaven er hårdt ramt. Mange af afgrøderne når ikke at vokse til fuld størrelse, inden de gror i frø eller stok. Salatplanterne har dannet frø, til trods for at jeg har vandet. Det samme sker med spinat og bladbede. De bryder sig ikke om at blive presset af for meget varme. De skynder sig at sætte frø.
Derudover er køkkenhavens divaer: Selleri (knold- og blad-) slet ikke begejstrede for varmen. Man kan ikke se konsekvensen lige nu, men knoldsætningen er allerede truet. De bryder sig ikke om at mangle vand.

Mange af stauderne blomstrer flot lige nu, men varmen gør, at det bliver en hurtig blomstring. Mange af dem kan heldigvis klippes ned og giver måske dermed et ekstranummer senere.

Hostaerne under valnøddetræet lader sig ikke forstyrre af tørken. De står i skygge og ser frodige og smukke ud.

Tørken bringer to gode ting:

Tørken har 2 fordele: Det går hurtigt og nemt med hakkejernet. Det stryger igennem sandjorden så let som ingenting. For det andet har nyt ukrudt svært ved at etablere sig. De små spirer bliver brændt af, inden de kommer i gang.

Så jeg holder skarpt øje med vejrudsigten. Lige nu ser det ud til, at mandag/tirsdag kan give haven lidt vand. Jeg krydser fingre!
Det engelske bed strækker sig hen over en skråning. Her er det særdeles tørt.
Forrest i billedet ses den ældste del af bedet - som nu er tre år. Den del klarer sig OK.
Bagest i billedet ses den del af bedet, som blev anlagt sidste år. Her har planterne det hårdt.

lørdag den 28. maj 2016

Fire faktorer, som giver gode tomater

Sidste år var ikke verdens bedste tomatdyrkningsår i Jannes drivhus. Så jeg har læst op på lektien og lært af mine fejl. Kun ved at kende årsagen til fejlen, kan man rette den.
Tomatplanter giver altid noget - og er på den ene side nemme at dyrke. På den anden side skal man helst sammensætte faktorerne rigtigt, for at dyrke mange og velsmagende tomater. Der er fire elementer, som skal spille sammen for at dyrke gode tomater:

Drivhusets glæder: Peberfrugt, chilier, auberginer og tomater.

 1. VANDING: 

Camilla Plum ved meget om tomater, og hun fortæller om vanding af tomater: Tomater skal ikke vandes mere end højst nødvendigt - ellers kommer frugterne til at smage af vand. Vand mere sjældent, og når man endelig vander - vander man "til det sejler".

Jeg har vandingsanlæg i mit drivhus, som drypper lidt hele tiden. Det er ikke sagen for tomater. Alligevel kan automatisk vanding godt lade sig gøre. Jeg slukker for vandingen og lader den være slukket indtil jorden er ved at være tør. Så tænder jeg igen og lader det dryppe indtil jorden igen er gennemvædet. Peberfrugt og chili har det på samme måde som tomaterne: De bryder sig ikke om konstant at blive vandet - de dør faktisk af at stå i fugtig våd jord i nogle dage. Mens tomatplanterne er små skal man være særlig opmærksom på vanding. De har ikke brug for så meget.

Så længe tomatplanterne er små, skal man være forsigtig med at overvande. De har ikke brug for så meget. Her er planterne lige plantet ud i drivhuset. 

Hvordan ser en overvandet tomatplante ud? 
 Der er ikke et unikt tegn på overvanding hos en tomatplante. Men overvanding fører til mistrivsel, som viser sig ved krøllede, hængende, visnende, gule blade. Plantens rødder må ikke stå i vand - så kan de ikke optage ilt. Så iltmangel fører til mistrivsel.

Hvordan ser en undervandet tomatplante ud? 
En undervandet tomatplante giver sig til at hænge og bliver slatten - som alle andre planter, der mangler vand. Vander man kan planten nemt reddes. Ofte reagerer en udtørret plante ved bagefter at tabe et par blade. Det er en overlevelsesmekanisme, men fortvivl ikke - planten overlever og kommer sig, når blot den får vand.

 2. GØDNING: 

Tomater skal gødes, men ikke konstant og ikke mere end højst nødvendigt. Hvad der så er "nødvendigt", kan være svært at ramme. En tommelfingerregel siger gødning en gang om ugen. Hos mig blander jeg gødning i vandingsautomaten. En overgødet plante giver flere blade end frugter, og vi vil jo gerne have frugter.

Hvordan ser en overgødet plante ud? 
Bladene kan krølle og blive meget mørkegrøn.

Hvordan ser en undergødet plante ud? 
Planten standser tilvæksten i toppen og bliver gulgrøn.

 3. TEMPERATUR :

Temperaturen er den tredje faktor, som påvirker tomatplanterne kraftigt. For meget kulde - hvilket kan være et problem i starten af vækstsæsonen - betyder, at planten holder igen med væksten. Hvis planten får for meget kulde, kan den også smide blomsterne, hvilket betyder mindre frugter. (det skete for mine planter sidste år). De kan tilmed skifte farve til det blålige.

Derfor gælder det naturligvis om ikke at plante for tidligt ud i drivhuset. Reglen siger "minimum 8 grader om natten". Som regel betyder det begyndelsen / midt i maj. Men tomatplanterne må heller ikke få for meget varme. I mit drivhus kan der blive langt over 30 grader i sommervarmen - trods åbne vinduer og døre. Så her har jeg en udfordring. For høje temperaturer får plantens blade til at krølle sammen - og de kan igen finde på at smide blomsterne. Temperaturer mellem 20- 30 grader er fint for tomater.

 4. LYS:

Den fjerde faktor giver sig selv. Tomater er glade for sol og lys, men faktisk behøver de ikke stå i solsiden af drivhuset. Når blot de står lyst, klarer de sig fint. For lidt lys gør planten lang og ranglet - og for meget direkte sol får planten til at svede og blive gullig.

Men som sagt allerførst: Tomater skal der nok komme, men jo mere omhyggelig man er med ovennævnte, desto mere udbytte får man.

Høst i august.




onsdag den 25. maj 2016

Vi skal spare på vores spagnum

Hvert eneste forår bliver der solgt tusindvis af plantesække i de danske butikker. Vi, der elsker have, elsker også sækkene med ren, potent jord, som er let at fylde i vores krukker og plantekasser. Det eneste problem er, at en stor del af det spagnum, som sælges i butikkerne kommer fra enten danske eller udenlandske højmoser, som dermed tager skade.

Vi har brug for god jord i haven, men det er svært at producere nok kompost. Derfor køber vi masser af plantesække, priklejord, spagnum mm - til stor gene for højmoserne. Kan vi gøre det anderledes?

"Hundekødet": Et populært affaldsprodukt

Da man i sin tid gravede tørv fra mosens nedre lag, betragtede man højmosernes øverste trevlede, porøse og "døde" lag som et affaldsprodukt. Man kaldte det for "hundekødet". Det var værdiløst dengang - for det var tørven, der havde værdi. I dag har det vist sig at være omvendt. Det øverste lag er spagnum, som har stor værdi for gartnerier og haveejere. Fordelen ved spagnum er, at det er inaktivt og derfor ikke reagerer med andre stoffer. Man kan med andre ord styre tilsætning af kunstgødningen til jorden, så planteproduktionen bliver bedre og mere kontrolleret. Derudover er det porøst og let at arbejde med.
Problemet er bare, at vores industrielle tilgang til planteproduktionen tømmer højmoserne for spagnum - og dermed er en del af vores natur truet.

Hvad kan man så gøre?
Vi haveejere har brug for ren jord til krukker og drivhuse, men hvordan kan vi gøre det på en bæredygtig måde? Som haveejer elsker man planter og naturen - og de færreste ønsker vel ligefrem at få noget natur til at forsvinde?

Efterår: Tomatplanterne klippes i stykker og lægges på jorden. Herefter tilføres hestegødning og masser af vand.

Forårsbillede. Tomatplanterne er stort set komposteret. 
Jeg prøver at reducere mit forbrug af købt jord. Producenterne skilter ikke med, hvor de får deres jord fra. Hvor meget er mose-spagnum - hvor meget er kompost? Tvivlen lader jeg komme højmoserne til gode - og hvorfor ikke lave jorden selv?


Genbrug af jorden i drivhuset
Jeg har et stort drivhus, hvor jeg vel skal bruge ca. 25-30 plantesække hvert år. I hvert fald hvis jeg skal lytte til anbefalingerne om at skifte jorden hvert år.
Men det vælger jeg så ikke at lytte til.
 Af samme årsag dyrker jeg ikke i plantekasser. Det er praktisk, men jeg vil gerne dyrke mine tomater i bede - og undgå at skifte jorden.

Derfor har jeg i år afprøvet en kendt metode. Når tomatsæsonen er ovre, klippes planterne i små stykker og lægges på jorden i drivhuset. Herefter har jeg tilført et let lag hestegødning og vandet grundigt. I løbet af vinteren er planterne og gødningen stort set komposteret. I det tidlige forår vander jeg igen og vender jorden med en greb. Til sidst tilfører jeg et lag frisk jord fra plantesække - eller fra komposten. Det betyder, at jeg kan reducere mit forbrug af plantesække fra 25 til 5. Jeg er begynder inden for kompostering, og kan ikke producere nok til at klare både bede og drivhus.

Et let lag af kompost/plantesækindhold fordeles oven på det eksisterende jord.


Klar til en ny sæson.

Champost som alternativ!
Der er flere producenter af havejord/sække, og jeg har ikke undersøgt dem alle, men jeg ved dog, at Champost er et godt alternativ. Champost er nemlig ren kompost - og ikke spagnum. Så hvis man har brug for jord i haven til krukker, drivhuse mm - så kan man roligt købe Champost uden fare for højmoserne.

lørdag den 14. maj 2016

Naturen som med- og modspiller

For nogle år siden tog jeg beslutningen om at skabe en skøn have. Dengang havde jeg haft held med at etablere en mindre køkkenhave på en naturgrund. Opildnet af successen, blev jeg forelsket i havelivet: Skønheden, nytteværdien, arbejdet, naturen.

Billedet er fra omkring 2010-2011,  hvor jeg byggede pavillonen. Dengang havde jeg endnu ikke anlagt den store køkkenhave. Men dyreliv var der i rigelig mængde - også dengang.

Ambitionerne blev (væsentligt) større, og jeg besluttede at lave hele naturgrunden (og lidt af marken) om til en smuk have. Så smuk som jeg nu kunne. Så fulgte en lang historie med store maskiner, skvalderkål, byggerier, flere maskiner, hestemøg, tegninger - og nye tegninger, planter, hæk, tørt sandjord og dådyr og mosegrise. Og sådan fortsætter historien...

I de år, der er gået, har jeg lært, at naturen er en stærk med- og modspiller i forhold til at nå min drøm om en smuk have. Forholdene hos mig er svære: Den tørre sandjord på den Jyske Ås, vinden, mosegrise, muldvarpe, snegle og ikke mindst dådyr. Men netop naturen er også styrken: Dyrelivet, landskabet, jorden. Blot gælder det om at udnytte styrkerne og gå uden om svaghederne. Det dur ikke at plante næringskrævende stauder på den golde sandjord.

Mit haveliv er ikke Dalbysk idyl

At skabe en smuk have er en proces, som ikke lader sig koge ned til en tegning, en kort anlægsproces, og herefter nydelse. I stedet er det en livslang proces og læring, som hele tiden skal have opmærksomhed. Jeg læser mig til meget viden - og prøver derefter af, hvordan det virker hos mig. I bøgerne står der, hvordan man anlægger et espalier med æbletræer på fire år. Derimod er det ikke angivet, hvad man skal gøre, når dådyrene spiser skuddene på træet efter 1 år. Haveblogs og havebøger omtaler sjældent alt det, der ikke lykkes - og det er selvfølgelig også drømmen om successen og det smukke resultat, som driver os.
Skønhed er der masser af i køkkenhaven - også selv om ikke alt lykkes.

To skridt frem...

Men havelivet rummer også "to skridt frem og et tilbage" - ligesom livet jo også ofte er uden for haven. Derfor prøver jeg at fokusere på processen - mens jeg bevarer drømmen om en have af Dalbyske dimensioner for mit indre blik - uden at stirre blindt på den. Måske når jeg til det engang? Indtil da må jeg fokusere på glæden ved selve arbejdet og de små ting, der lykkes.

Når man fokuserer på processen øver man sig i stedet i at være i nuet - og glæde sig over de erfaringer, man gør sig - gode som dårlige. Det lyder let - men selvfølgelig er det ikke altid det. Jeg ville ind imellem gerne skyde genvej til den smukke have, hvis jeg kunne. Men haver kan man ikke skynde på.

Havearbejde=ukrudt i lange baner.





onsdag den 11. maj 2016

Et match i rødt - spiralbedets første forår

Tulipanen Red Riding Hood lyser op i det spiralformede bed. 
De røde tulipaner Red Riding Hood matcher springvandet perfekt! Jeg troede dog ikke, at det skulle lykkes at nyde det syn i år. Naturen er en hård modstander...

Sidste år anlagde jeg et spiralformet bed rundt om et knaldrødt springvand. Ideen var  - med tiden - at skabe et rum, hvor man kan nyde lyden af klukkende vand - omringet af planter. Der går bestemt nogle år inden rumfornemmelsen opnås. Planterne skal vokse til, og det tager tid. Men indtil da har bedet i sig selv også værdi.
Der går nogle år inden træer, buske og stauder vokser til. Indtil da glæder jeg mig over farverne - lige nu fra tulipanerne.

Tulipaner har det hårdt hos mig
I efteråret lagde jeg en del tulipanløg i spiralbedet. (og i de andre bede) Men tulipaner har det svært hos mig. Naturen er en hård modstander i form af både mosegrise og dådyr, som begge elsker tulipaner. Jeg troede, at dådyrene var sat ud af spil, da jeg sidste år opsatte vildthegn, men desværre har der været mange besøg i det tidlige forår. De kommer igennem det levende læhegn - hvor jeg endnu ikke har hegn. (men det skal jeg have...) Dådyrene har spist af samtlige tulipaner i haven - men det glædelige er, at sorten Red Riding Hood i spiralbedet alligevel står og strutter netop nu. Og smukt er det!
Forklaringen på, at netop disse tulipaner har overlevet er, at hovederne sidder meget dybt i planten meget længe. Kun i de allersidste dage inden blomstring, udvikler stænglen sig og hæver blomsten op i fuld højde. Dådyrene har spist af tulipanen tidligt i processen og ikke fået blomsterhovedet med.

Narcisser og tulipaner i krukker er sagen
Jeg vil meget gerne have mere farve i haven om foråret. Men før dådyrene er totalt ude af haven, giver det ikke mening at lægge flere tulipanløg. De er dyre og blomstrer ofte kun den ene gang. Så fremover bliver det i højere grad tulipaner i krukker.
Jeg satser derfor mere på narcisser i haven, selv om farveudvalget er noget begrænset. I år er der kommet en del narcisser til af sorten Thalia. Den er spinkel og kridhvid og lyser fint op i alt det grønne. De har for mig den store fordel at hverken dådyr eller mosegrise bryder sig om dem.

lørdag den 23. april 2016

Pergola på vej


Bededagen blev brugt til at bygge endnu en lille konstruktion i min have. Min have er ret stor og åben, så for at komme lidt i højden og dele haven lidt op, har jeg længe ønsket mig en pergola.

Visionen.  


Pergolaen består af fire forskudte skærme (sider), som bliver forbundet med nogle overlæggere. Konstruktionen er bygget hen over en sti, så man forhåbentlig med tiden kan gå ned af stien med en fornemmelse af at gå igennem en plantetunnel. Det varer nok lige lidt inden den oplevelse bliver komplet:-)

Lige nu er grundkonstruktionen færdig. Næste skridt er at sætte tremmer på siderne, så pergolaen bliver lukket. Tremme-temaet går igen fra pavillon, havelåger, altan og anden pergola i haven. Forhåbentlig skaber gentagelsen sammenhæng i haven.

Rundsaven er effektiv til at save ud til samlingerne.
Konstruktionen er på vej. Her er to sider rejst. Bommen over stien skal selvfølgelig ikke blive der!

Konstruktionen er ret kraftig - og måske for kraftig. Men det holder - også til vind med orkanstyrke, som jo ind imellem stryger over Vendsyssel.

Lige nu er det ikke let at se, hvad det skal ende med - men jeg er ret godt tilfreds. Første skridt er taget.

Tre skærme på plads.

Fire skærme rejst. Nu mangler kun tremmerne på siden.

tirsdag den 12. april 2016

Tagetes - elsket og hadet!

Tagetes deler vandene. Nogle elsker tagetes - andre kan ikke udstå den. Tænk, at en lille blomst kan vække så stærke følelser! Jeg har selv en lidt splittet holdning til den - men med tiden kan jeg mærke, at den lille blomst begynder at vinde mig over på kærlighedssiden:-)
Tagetes Patula i min køkkenhave. Det bliver til en tæt lav og smuk, småblomstrende "busk".

Et blakket ry

Grunden til det lidt blakkede ry - i hvert fald hos mig - skyldes dens tidligere hyppige anvendelse i de danske parcelhusforhaver. Og efter min mening misbrugte anvendelse. For nogle år siden så man ofte de orange tagetes plantet i sirlige rækker langs en indkørsel eller plantet i betonplantekasser langs fortovet. Ingen levende plante ville kunne løfte den æstetiske udfordring, når det kommer til betonkummer.
Tagetes er naturligvis blevet brugt i den sammenhæng, fordi den lyser op - og fordi den er pokkers driftsikker. Ingen kan slå tagetes ud af kurs. Den blomstrer igen og igen gennem hele sommeren.

Tagetes er siden hen blevet til så meget mere end den orange/flammefarvede slags. I dag ser man virkelig mange sorter, der varierer i både højde og farve. Fra den helt lyse flødefarvede til de helt brune.
Her er tagetes plantet som kantplante i køkkenhaven og skaber en fin farvemæssige kontrast til de blå-grå porrer. Billedet er et efterårsbillede, hvor blomstringen begynder at tage af.

Tagetes er en favorit i køkkenhaven

Min tagetes-fobi gik over, da jeg selv tog den ind i min køkkenhave. Ud over dens driftsikkerhed er tagetes en kendt og anvendt nytteplante. Dens umiskendelige og stærke duft afskrækker efter sigende gulerodsfluen (det vil jeg dog ikke garantere...) og spindemider i drivhuset. (Det tester jeg i år).  Derudover virker tagetes også mod nematoder. Planten har desuden en lang historie som medicinplante til både sårbehandling og syfilis!


De lave tagetes pumila

Der er flere forskellige arter, hvoraf jeg i køkkenhaven mest bruger de lave, småblomstrende som hører til den art tagetes, der hedder noget med "pumila", hvilket betyder dværgagtig. Disse tagetes er så smukke og fine i blomsterne og står samtidig solidt plantet igennem den danske sommer, som jo kan risikere at indebære både hård regn og blæst. De højere arter som f.eks. "erecta" bliver som navnet antyder ret høje - op til 75 cm, og de kan have en tendens til at lægge sig ned ved for stærk nedbør. Til gengæld er de bedre til at forstyrre gulerodsfluens lave flyvehøjde.

I år har jeg sået to lave arter: Yellow Boy og Red Brocade. De er begge dværgvækster. Derudover har jeg taget frø af mine sædvanlige lave orange/gule tagetes, som jeg ikke har navnet på.

Start tagetes inden døre

Tagetes kan sås indendøre eller direkte på friland. Det er dog en god idé at starte tagetes op indendøre for at få mest glæde af blomstringen. Jeg har før sået tagetes på friland uden problemer.

Red Brocade er sået i drivhuset omkring 1. april. De små planter tåler ikke frost og har nok bedre af at blive forspiret et varmere sted end mit kold-drivhus. Desværre har jeg ikke optimale forhold i huset, så de må nøjes med det næstbedste.




onsdag den 30. marts 2016

GENBRUG: Sådan bruger du toiletruller som spirepotter

GENBRUG: Man kan sagtens bruge halve toiletrør til forspiringen. (foto fra 2015)
Det er ikke nødvendigt at investere i tørvepotter og små spirebakker, hvis du vil så dine egne tomater, agurker, chilier og andre planter. Jeg bruger gerne emballagebakker fra tomater, druer osv eller som her: Halve toiletrullerør - og det virker fint.


Sådan gør man:
1. Sav toiletrullerørene over i to. Så har du to små potter uden bund.
2. Sæt rørene i en bakke. F.eks. zinkbakke eller anden vandingsbakke. Fyld rørene med jord.
3. Så 2-3 frø i hver potte.
4. Vand ved at hælde vand i bakken og ikke i potterne. Så kan potterne/planterne selv suge det vand op, de har brug for.

Denne metode virker fint - også selv om der ikke er bund i disse potter. Jeg har set eksempler, hvor man i stedet for at halvere rørene skærer slidser i halvdelen af røret og bukker dem op som bund. Det synes jeg ikke fungerer, da rørene kommer til at stå meget ustabilt.

Jeg bruger de bundløse rør uden problemer. Man skal blot prikle planterne om, inden de vokser fast til underlaget. (men det når de heller ikke)
Eneste ulempe er, at paprørene har en tendens til at mugne. De er derfor ikke velegnede til at have planter i særlig længe.

Selvopløselige potter
En anden mulighed er at bruge selvopløselige potter støbt af restprodukter fra fødevareindustrien. De går dog ikke bare lige umiddelbart i opløsning, men man kan uden videre sætte potten ud i køkkenhaven og så forsvinder den af sig selv med tiden.
Her ses selvopløselige plastpotter, lavet af restprodukt (olie) fra fødevareindustrien. De lugter lidt af fisk...men fungerer udmærket.

søndag den 27. marts 2016

Et glasskår kom i vejen for mine påskeplaner

Påske er pr. tradition startskuddet for havesæsonen. Jeg glæder mig altid til de mange fridage, så der bliver tid til at komme i gang i haven. I år er påsken faldet tidligt, hvilket haveopgaverne også har båret præg af. På min liste stod der, at der skulle ryddes op i drivhuset, ryddes op i bedene, stikkes kanter, luges mm.

Gå aldrig ind i glas!

Jeg nåede også en stor del af dem i det MEGET vidunderlige påskevejr først på ugen. Men så kom der et glasskår i vejen. Min mand og jeg ryddede op i skuret og sorterede til genbrugspladsen. Pap for sig, cykler for sig og glas for sig. På et tidspunkt gik jeg så i rask trav ind i spanden med glasskår, hvoraf et meget spidst stykke ituslået rude fra drivhuset stak op og ud. Det gik direkte ind i mit lår, og det kan ikke anbefales! Mit lår har fået fine sting og heler fint. Lårmusklen blev også ramt, så jeg halter en del og kan ikke udføre havearbejde. Så gik påsken med det!

Roligt tempo giver tid til nydelse

Men en sådan uforudsigelig hændelse minder mig om, at der også skal være plads til bare at sidde i solen eller bage kage til familien. Jeg har en tendens til at planlægge min tid 110% fordi der er så meget, jeg gerne vil. Nu kan jeg halte rundt i MEGET stille tempo og nyde de spirende planter i vindueskarmen og bruge en halv times tid på at krabbe mig ud til drivhuset og vande. Det skal nok blive en fin havesæson alligevel, bare med lidt langsommere starttempo.

God påske til jer alle.

Peberfrugt Yolo Wonder er blevet stor og fin allerede. Tomaterne er spiret fint ligesom chilierne.  Selleri, petunia, tagetes og spidskål er også på vej.

fredag den 18. marts 2016

Årets første byggeri: Pergola

Idéer er der nok af. Her hos mig handler det mere om at tøjle idéerne, så jeg ikke sætter for mange projekter i gang. Det lykkes sjældent ret godt:-)

Jeg har tænkt, tegnet og forberedt mig grundigt. Så nu er der bestilt materialer til at bygge pergola. Eller måske snarere en række skærmvægge med pergola-effekt!


Skitse af min kommende pergola. Pergolaen sammensættes af fire moduler.

Pergolaen er sammensat af flere moduler - i alt fire - (men kan udvides efter behov) og kommer til at blive placeret omkring stien mellem pavillon og køkkenhave. Designet er lavet sådan, at man dels kan gå under pergolaen, hvis man følger stien - eller man kan komme ind fra siden af pergolaen, da man jo ofte finder på at skyde genvej til køkkenhaven.

Et pergolamodul måler 225 x 225 cm.
Jeg er ret glad for designet. Det matcher havens øvrige træværk, og så er jeg glad for den skulpturelle værdi. Haven er endnu ret lav og åben i den del af haven, hvor der er køkkenhave, så jeg er rigtig glad for at kunne skabe lidt højde med denne trækonstruktion.

Pergolaen med fire moduler koster godt 2.000 kr. i materialer.

Modulerne sammensættes af to overliggere.
 Overliggerne giver pergola-oplevelsen og sikrer stabilitet i konstruktionen.