Forårsoprydning i haven

Der er endnu ikke meget grønt at kigge på her i min have, men fuglenes sang og det milde vejr fortæller mig, at det virkelig er forår nu. Endnu er det for tidligt til at så i køkkenhaven, og i det hele taget ser min have ret så trist ud. Det er næsten umuligt at forestille sig, at den mosinficerede græsplæne bliver vakt til live igen, og at stauderne virkelig endnu engang kan forvandle de triste bede til et farveorgie.
Men sådan går det. Jeg ved det. Det tager bare lige lidt tid endnu.

Hovedrengøring
Mens man går og venter på at bladene springer ud, og at naturen for alvor speeder op for det grønne, er det en god idé at lave en hovedrengøring i haven. Ikke at det så ofte sker her hos mig, men intentionen er der. Og lidt fik jeg da gjort her i weekenden. Jeg fik ryddet bålpladsens volde for ukrudt og plantet en trillebørfuld vinca mere, så bålpladsens volde snart kan blive helt grøn. Min nabo havde gravet vinca op af et bed - og så genbruger jeg dem her hos mig.

Dynen skal væk
Et lag af visne planter og nedfaldne blade har ligget hen over staudebedet hele vinteren. Det er en naturlig form for kompostering, som samtidig beskytter planterne lidt for frosten. Men nu bliver det fjernet, selv om jeg godt kan se, at regnormene var i fuld sving med at kompostere. Det piner mig lidt at tage madpakken fra dem, men nu er det altså tid til at bedet skal præsentere sig igen! Da jeg fjernede det visne løv kunne jeg også se, at geranierne allerede har fået de første små grønne blade. Hurra, hurra! Apropos storkenæb, så lugede jeg samtidig ud i mængden af dem. De spreder sig og selv om det ikke huer mig, så røg nogle af dem altså på kompostbunken. Undskyld!

Der er stadig meget at gøre, før min hovedrengøring er komplet. Jeg drømmer om en have i marts, som står klar til at modtage foråret med skarpe, afstukne bedkanter, renset for ukrudt og en plæne ryddet for muldvarpeskud og mos....men det ved jeg godt er utopi her hos mig. Men man må jo glæde sig over de små ting, som lykkes.

Omsider tid til at gå i gang

I weekenden fik vi lige et lille glimt af det forår, som venter snart. Det dejlige solskinsvejr lokkede mig i haven, hvor jeg troede, jeg skulle jævne muldvarpeskud og fjerne noget gammel belægning. Jorden var trods det smukke vejr stadig frossen, og jeg måtte nøjes med at indsamle resterne af nogle nytårsraketter:-)

Min mor må i gang
I stedet kunne jeg finde nogle frø frem og køre til min private forkultivator: Min mor. Jeg har ENDNU ikke et egnet sted til at forkultivere. Ingen egnede sydvendte vinduer og intet drivhus. Jeg har i flere år produceret meget lange og tynde eksemplarer af både kål, porrer, tomater osv, men i år får jeg udelukkende min mor i sving. Hun har optimale vilkår i sin udestue, som i marts og april bliver forvandlet til et lille gartneri.

Knoldselleri skal prøves
I år skal der prøves kræfter med tomater, løg, porrer, diverse kål, men desuden også knoldselleri. Vi spiser en del knoldselleri i løbet af vinteren. Det er en fantastisk rodfrugt, som sniger sig ind i rigtig meget af vores madlavning. Men, det skulle efter sigende være en noget besværlig grøntsag at dyrke. Jeg har læst mig til, at det besværlige består i selve spiringen, som sker ved varme kombineret med ikke-direkte sollys. Det giver mig håb om, at jeg kan spire planterne her hos mig selv. Når planterne spirer frem er det vigtigt, at knoldselleri har vand nok og ikke plantes på friland før risikoen for nattefrost er ovre. Dvs. sidst i maj.

Frøene er bittesmå

Knoldsellerifrø er bittesmå - omtrent lige så små som oreganofrø. I minlandhave.dk sælger jeg knoldselleri af sorten Monarch, som er helt hvid og god til lagring. Det er selvfølgelig den, jeg skal prøve kræfter med i år. Med ganske få tiendedele af et gram får man mange knolde - hvis altså det lykkes at dyrke dem. Hovedreglen for spiring af frø er, at de skal dækkes med jord svarende til deres størrelse, og det holder stik for knoldselleri, som kun skal dækkes ganske let med jord.
Så jeg må i gang. Jeg modtager gerne gode råd og erfaringer fra andre knoldselleri-dyrkere...

Undskyld og tak, Vilhelm!

Her den anden dag, gav jeg mig til at rydde op i vores mange kogebøger. Det førte til, at jeg fandt en gammel havebog fra 1977, som min svigermor har foræret mig. Hun er ikke selv grøntsagsdyrker og syntes vel, at jeg havde mere glæde af den end jeg. Bogen hedder: "Få glæde af køkkenhaven" og er oversat fra engelsk. Den rummer grundige gennemgange af dyrkning samt anvendelse af diverse grøntsager, men det allerbedste er den danske indledning, som gennemgår køkkenhavens historie.

Det hele begyndte med Vilhelm
Her kan bl.a. læses, at munken Vilhelm fra cistercienserordenen i 1165 blev kaldt til Eskildsø og her indførte grøntsagsdyrkning. Munkene dyrkede især lægeurter og altså også spiselige afgrøder. Men at urter kunne spises faldt ikke i god jord hos de kødspisende nordboere. De andre munke samt folk omkring klosteret var forargede over de grønne spisevaner, som her gengives fra Krøniken: "Hvorfor er dog denne stodder kommen til os, han drikker selv ikke meget, men omsætter klosterets midler i sølv og guld og giver os kun træernes blade og markernes urter i stedet for mad."

Vi er nu efter 900 år nået så langt, at vi med rette kan sige: Undskyld og tak Vilhelm!

Vilhelm, også kendt som havehelgenen.

Vi er først lige begyndt
Egentlig havedyrkning kom først til i 1500-tallet. De første haver blev anlagt omkring 1520 efter Christian den andens forlangende. I mange år var haveanlæg og havedyrkning forbeholdt adel og konger. Bogen fremlægger også, at man så sent som i midten af 1800-tallet begyndte at spise tomater og bønner i Danmark. I starten dyrkede man tomat som prydplante - og først senere turde man spise frugten.
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte den folkelige udbredelse af havedyrkning i Danmark. Så ærlig talt: Vi er stadig kun lige begyndt!

Her er køkkenhavefolkets foretrukne sorter

Rundt omkring i landet er der mange, som har opdaget, at dyrkning af grøntsager er sjovt, sundt og giver velsmagende mad. Dejligt! For mig er køkkenhaven (og haven i øvrigt) en skøn interesse, som giver mig glæde og mening. Jeg nyder både arbejdet og maden, der kommer ud af det. Min haveinteresse har betydet, at jeg for et par år siden åbnede en lille webshop: minlandhave.dk, hvor jeg sælger økologiske frø til andre, der også kan lide at dyrke selv. Det er sjovt og giver mig indblik i, hvad der er populært i andre haver end min egen.

Omsætningen i minlandhave.dk nok ikke er stor nok til at fastslå nationale trends, men alligevel giver sidste sæsons salg måske alligevel et fingerpeg om, hvad der er populært for tiden.

Her kommer sidste sæsons Top 5 bestsellere i minlandhave.dk:

1. Stribet rødbede, chioggia
2. Lilla gulerod, rouge sang
3. Squash, Cocozelle von Tripolis
4. Rødbede, Forona
5. Spinat, Butterflay

Rødbeder er et hit i danske køkkenhaver
Rødbeder er klart populære. På min top 5 finder man hele to rødbedesorter. Det er også en sund og dejlig grøntsag, som er blevet genopdaget i de danske køkkener. Rødbeden er ikke længere noget, der (kun) skæres i skiver og syltes i glas. Her hos os bliver der spist mange rødbeder - og Forona er nok den sort, jeg finder mest anvendelig, fordi den er aflang og nem at skrælle. Sidste sæsons vinder: Chioggia kan også klart anbefales. Den er lys, stribet og ret vinterholdbar. Man skulle måske tro, at det er en ny og moderne opfindelse, men det er faktisk en gammel sort, som nu er vendt tilbage.

Populær grøntsag i de danske køkkenhaver:
Squash. Her er det Cocozelle von Tripolis
og den gule Gold Rush.

Squash - alsidig og frodig
Også squash er populær. Lige uden for top 5 finder man nemlig en gul squash: Gold rush. Squash er fascinerende planter med en grokraft, der imponerer. Derudover er squash anvendelige til meget forskellig madlavning. Hos os bliver squash anvendt i kødsauce, boller, kager, ratatouille, på grillen og meget mere. Squash kan ikke lagres særlig længe, så der er ikke grund til at have flere planter end, man kan aftage squash fra. Det er dog vanskeligt, og jeg er sikker på, at der er mange arbejdspladser i Danmark, der har en kurvfuld squash stående i squashsæsonen med påskriften: "Værs´go at tage!"

Blandt blomsterne er der to slags, der har overtrumfet alle:

1. Stolt kavaler, cosmos bipannatus
2. Purpur solhat

Begge planter er skønne og findes i min egen have. Den første er enårig og nem at tage frø af, hvis man vil det. Jeg har den altid i køkkenhaven, som et æstetisk indslag.

Purpur solhat er en skøn og speciel staude, som er driftsikker, men en lidt langsom starter. De første par år skal man ikke forvente at kunne plukke store buketter af den. Jeg har tidligere skrevet om mine eksperimenter med purpur solhat. Se her.

Jeg vil gerne have endnu flere staudefrø i min webshop, men det er svært at finde økologiske leverandører. Jeg hører gerne fra jer, hvis I kender nogle i ind- eller udland, som er godkendt til økologisk produktion.

Nyt år - nye drømme

Et nyt år  - og dermed et nyt haveår - venter foran mig. Jeg glæder mig vildt til foråret kommer, men vinterhalvåret er efterhånden også blevet havesæson for mig. Det bliver til enkelte ture i haven, mens jeg undgår at kigge på de alt, alt for mange muldvarpeskud. Dog er den største glæde i vinterhalvåret at drømme om det, som haven skal blive til med tiden. Hver eneste sæson forsøger jeg at gøre haven endnu skønnere. 2012 bliver ingen undtagelse.

Det med haven har forlængst taget overhånd!
Faktisk har jeg en helt klar plan, som tydeligt viser mig, at det med haven forlængst har taget overhånd. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke tales til fornuft. Haven er en livsnerve for mig. Det er en vanvittig ambitiøs plan, som jeg håber bliver realiseret, inden jeg bliver for gammel til at passe haven. Nogle gange tænker jeg, at jeg måske kun har 30-40 havesæsoner tilbage! Skrækkelig tanke, som jeg vist lige skal have en coach til at hjælpe mig med at få vendt til noget positivt.

En ny køkkenhave
I år skal jeg udvide min køkkenhave betragteligt. Jeg er så heldig at have masser af plads. Køkkenhaven bliver anlagt i en kæmpestor halvcirkel med en radius på 16 meter. Der skal være 4 store bede, nogle højbede, kompostafdeling, drivhus, skylleplads, regnvandsopsamling og espalierfrugttræer. Tegningen ligger klar og udvidelsen er programsat til marts. Nøj, hvor jeg glæder mig. Det er et stort anlægsprojekt, som under ingen omstændigheder bliver færdigt i år. I år skal stier og bede anlægges, mens drivhus, højbede og espalier må vente til næste år.
Masser af udfordringer venter
Den nye køkkenhave kan producere langt flere grøntsager, end det er muligt for mig nu. De første par år bliver formodentlig lidt magre, for det tager nogle sæsoner inden jorden er forbedret tilstrækkeligt. Der bliver også en del ukrudt at fjerne i de første år, men hvis man tænker på alle udfordringerne, så tør man jo ikke gå i gang med noget.

Der er blot et problem: Hvem skal spise alle de grøntsager, som jeg kommer til at dyrke i de kommende år?

Andens endeligt...

Peter har indfanget den andrik, som
ender sine dage på mit spisebord.

I går blev andrikkens sidste dag. En smuk dag var det jo, og sneen lå hvid og fin og skabte den perfekte julestemning. Når alt kommer til alt var det jo julemiddagen, det handlede om.

Drabet
Gerningsøjeblikket var kl. 17.00. Her gav Peter ænderne det sidste foder og indfangede en andrik til mig. Jeg vil undlade at beskrive fremgangsmåden, men jeg kan forsikre alle om, at både min and og de øvrige ænder døde hurtigt og smertefrit. Jeg var fast besluttet på at slagte min egen juleand i år - og sådan blev det. I alt 6 ænder blev slagtet.

Dunene
Efter ænderne var aflivet skulle de plukkes. Her var der flere overraskelser for mig. For det første: Andedun er fantastisk dejlige og bløde. Der er utrolig mange lag af dun og fjer på en and, og man forstår, at de sagtens kan holde varmen. For det andet: Det tager MEGET lang tid at plukke en and, i hvert fald når man er uøvet. Jeg vil tro, at det tog 1,5 time at plukke. Peter anbefalede tørplukning - dvs. at man bare plukker dunene af uden videre. Nogle foretrækker at skolde anden, så fjerene er nemmere at trække af.

Man kan få en god nabosnak, mens man
plukker hver sin and. (Peter kunne nå at plukke
2,5 mens jeg plukkede 1)

Det indre
At slå en and ihjel kræver sin kvinde, men at fjerne indvoldene kræver så sandelig også sin kvinde. Jeg var absolut ikke meget for det, men jeg havde jo taget beslutningen om at slagte min egen and. Efter en kort "rundvisning" i andekroppens indre organer, tog jeg fat og trak herlighederne ud. Jeg kunne konstatere, at andens organer så friske og fine ud. Og faktisk var det ikke så slemt. Der er en særlig og speciel lugt forbundet med indvoldene, men det var ikke så slemt, som jeg husker det fra barndommens hønseslagtning.

Min datter Ida fik også mod på at plukke lidt.

Festmiddagen venter
Nu ligger min 2,4 kg. andrik i køleskabet og venter på, at familiens kok (min mand) tager over. Kokken får mange formaninger om at stege lige præcis denne and med største forsigtighed. Gårsdagens begivenheder giver indblik i, hvor mange delprocesser og tid, der egentlig ligger bag hvert eneste måltid. Jeg bøjer mig i respekt.

Og vil jeg gøre det igen? Helt sikkert! En tradition er født.

Juleandens sidste dag

Beklager det ringe billede...men der
er faktisk ænder på billedet. Her i sommers
var julestegen kun lille, gul og dunet...

Dagen i dag har jeg både frygtet og set frem til. Jeg har sat mig for, at jeg selv skal tage livet af vores kommende juleandesteg. Altså helt selv. Jeg skal tage livet af anden, plukke den, tage indvoldene ud og hele baduljen. Og det er min nabo Peters ænder, som skal stå model til det. Der er nemlig store slagtedag her i "Bulderby" (kælenavn for vores lille fællesskab).

De levende støvsugere
Peter har hele sommeren haft et hold moskusænder til at gå frit omkring. De har ikke alene vandret rundt i Peters have, men også min. Det har været hyggeligt og meget praktisk. Ænderne er naturens svar på støvsugeren. De bevæger sig frem side om side mens øjnene er stift rettet mod jorden. Når de finder noget af interesse, spiser de det. Snegle især! De har gjort det godt, og i dag er deres sidste dag.

Jeg håber, jeg klarer eftermiddagens bedrift...Jeg har kun tidligere dræbt en fisk, jeg selv har fanget. Jeg er ikke nogen stor dyreelsker og har alt andet end en naiv holdning til kød og dyr, men alligevel....lidt beklemt og nervøs er jeg!